Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert fjerde år.
Med strategien beslutter kommunalbestyrelsen i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Planstrategien er samtidig tænkt som et debatoplæg, hvor kommunalbestyrelsens retning for den kommende planlægning sættes til debat.
Planstrategien indeholder to temaer: klima og landområdet.
Følgende emner indgår i planstrategiens afsnit om landområdet:
- Bevaringsværdier i landsbyerne: Planstrategien lægger op til at forbedre udpegningen af bevaringsværdier – såvel bygninger som landskaber – for at bevare landsbymiljøerne.
- Dyrehold: Planstrategien lægger op til at ændre rammer og retningslinjer, så der bliver bedre mulighed for mindre dyrehold og ridesport samt udarbejde retningslinjer for omfang og placering af ridesportsanlæg.
- Erhverv i landområderne: Planstrategien lægger op til at ændre rammer så mulighederne for at drive erhverv i landområdet bliver bedre reguleret.
- Fritidshuse i landområdet: Planstrategien lægger op til at udarbejde retningslinjer for, hvad der må opføres som erstatningsbyggeri.
Følgende emner indgår i planstrategiens afsnit om klima:
- Byggeri og klima: Planstrategien lægger op til at arbejde for, at eksisterende bygninger ombygges, renoveres og moderniseres i stedet for at blive nedrevet og at skabe byområder af høj kvalitet, der understøtter en mere bæredygtig byudvikling.
- Fjernvarmeudbygning: Planstrategien lægger op til at udarbejde rammer og retningslinjer for placering af nye anlæg til lokal varmeforsyning, og fastlægge retningslinjer for ydre fremtræden, begrønning og afskærmning.
- Transport og mobilitet: Planstrategien lægger op til at fortsætte fortætningen i de stationsnære områder, udbrede el-ladestandere og etablere arealer til delebiler, at tilpasse parkeringsnormer-normer i forskellige typer af bolig- og erhvervsområder, sikre attraktiv cykelparkering, understøtte større og nye byudviklingsområder med kollektiv transport og undersøge mulighederne for udbygning af stisystemer for bløde trafikanter.
- Oversvømmelsesrisiko: Planstrategien lægger op til at udarbejde rammer for lokale afværgeforanstaltninger, der kan sikre mod oversvømmelser.
- Regnvandshåndtering: Planstrategien lægger op til at revidere skybrudsplanen for at få et bedre datagrundlag og forudsætninger for tiltag, som kan indarbejdes i den kommende kommuneplan, undersøge om der kan udpeges arealer til håndtering af regnvand og sikre at håndtering af regnvand indgår tidligt i alle byudviklingsprojekter
- Biodiversitet: Planstrategien lægger op til at der kan blive etableret grønne udearealer i nye byudviklingsområder og at vi bevarer eksisterende træer og hække så vidt muligt.
Planstrategien indeholder også en oversigt over vedtagne lokalplaner og tillæg til kommuneplanen siden Kommuneplan 2021-2033 blev vedtaget den 21. juni 2022.
Læs forslag til planstrategi 2023
Tidsperiode for høringen
12. marts 2024 til 7. maj 2024.
Send dit høringsvar til os
Har du kommentarer, indsigelser eller andet, som du gerne vil gøre os opmærksom på, kan du sende et høringssvar til os.
Send dit høringssvar til plan@taarnby.dk
Frist for høringssvar
Vi skal have modtaget dit høringssvar senest den 7. maj 2024.