Du får dit valgkort med posten senest 5 dage før valgdagen. Tag dit valgkort med, når du skal stemme. Dit valgsted står på dit valgkort.
Du kan godt stemme uden dit valgkort, hvis du har gyldig legitimation med, fx sundhedskort, kørekort eller pas.
Valgstederne er åbne fra 9.00-20.00
I stemmelokalet er der forskellige personer, der hjælper med at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
Sådan gør du
- Aflevér dit valgkort til valglisteføreren
- Oplys din fødselsdato
- Du får 1 stemmeseddel
- Vi viser dig hen til et stemmerum
- Sæt 1 kryds på stemmesedlen
- Fold dine stemmeseddel sammen
- Læg stemmeseddel i valgurnen uden for stemmerummet
Stem på en liste eller kandidat
På stemmesedlerne kan du enten sætte kryds ved et listenavn (partinavn) eller ved en kandidat. Du bestemmer selv, om du vil stemme
- På en liste
- Personligt på en kandidat.
Du må kun sætte 1 kryds på hver stemmeseddel, ellers kan dine stemmesedler være ugyldige.
Hvis du sætter dit kryds forkert
Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få en ny stemmeseddel. Det gør du ved at tage fat i en valgstyrer eller tilforordnet vælger på valgstedet.
Når du vil stemme blankt
Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når vi skal finde ud af, hvem der er valgt. Men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.
Mistet valgkort
Har du mistet dit valgkort, eller har du ikke fået et valgkort, kan du få et nyt på valgstedet. Du kan kun få et nyt, hvis du har legitimation med fx sundhedskort, pas eller kørekort.