Fra mandag den 28. august sender Jobcenter Tårnby spørgeskemaer ud til alle borgere, der har haft kontakt til jobcentret i andet kvartal 2023. Det skyldes, at vi deltager i en borgertilfredsundersøgelse fra Kommunernes Landsforening. Undersøgelsen løber frem til ultimo september 2023.
Har du haft kontakt med jobcentret i perioden, vil du derfor modtage et spørgeskema i e-Boks. Vi vil meget gerne have så mange svar som muligt, så vi kan lære af dine erfaringer og hele tiden arbejde med at gøre vores indsats og samarbejde med borgerne bedre.
Det er helt anonymt at svare. Det er ikke jobcentret, der modtager besvarelserne. Besvarelserne bliver automatisk sendt til Konsulenthuset Marselisborg, der på vegne af Kommunernes Landsforening og os skal analysere den indkomne data.
Undersøgelsen starter 28. august og slutter 22. september.