Nogle børn har sværere opvækstvilkår end andre, og hvis der ikke er voksne, der ser disse børns styrker, kan det let blive negative forventninger og negativ adfærd, der kommer til at forme børnenes liv.
Når man er plejefamilie, har man en unik mulighed for at bidrage til at ændre denne negative spiral og gøre livet nemmere for de børn, der ikke kan bo med deres biologiske familie.
Tre plejeforældre fortæller
Plejefamilier er lige så forskellige som andre familier. Her deler tre plejeforældre ud af nogle af de tanker og erfaringer, som de har gjort sig omkring at være plejefamilie:
Fra plejebarn til plejefar
Martin har selv været i pleje som ung. Han fortæller:
”Det at være plejefamilie er ikke et velgørenhedsprojekt. Det er et professionelt arbejde. Og det er et arbejde i 95 procent af de henseender, der er. Men det er jo drevet af en lyst til at gøre noget for nogen andre.
Jeg kom selv i en plejefamilie, hvor de ikke havde haft nogen børn og heller ikke biologiske børn. Jeg fik en farfigur, som jeg altid havde manglet. Han havde tid til cykler og knallerter. Han var til stede og havde nogle meninger. Han blev rollemodel og forbillede. Det er afsættet for, hvorfor jeg blev plejefar. Mine værdier er at gøre noget for andre, og jeg vil gerne hjælpe”.
En særlig kærlighed
Lina, der er plejemor, fortæller:
”Tårnby Kommune har sendt alle plejefamilier på kursus i hjernens udvikling, og det giver så god mening. Det har gjort mig endnu klogere på, hvordan jeg kan støtte vores plejebarns udvikling, og jeg har fået lyst til at lære endnu mere om det. Der er stort potentiale i alle mennesker, og det skal man udvikle på.
At være plejemor har også lært mig en ny, professionel måde at elske på: Jeg kysser og krammer mit plejebarn, og hun kan få mig til at klukle og græde af glæde – nøjagtig som med mine egne børn. Men jeg er samtidig meget opmærksom på, at jeg ikke er hendes mor, for hun har allerede en mor. Jeg ser det sådan, at jeg er så heldig at få lov at låne mit plejebarn og have hende som en del af vores familieliv".
Ringe i vandet
Linda, der også er plejemor, fortæller:
”Det er vigtigt med det rigtige match mellem plejebarnets behov og familiens egne behov. Jeg er bevidst om, at jeg på en eller anden måde har brug for at yde omsorg, se ting vokse og lykkes – at se resultater på den korte og lange bane. Jeg kan se, at jeg er god til det, og det giver tilfredshed. De ringe, som jeg laver i vandet, der påvirker nogle andre, det giver mening.
Jeg vil gerne lære mine børn, at der er andre værdier end status. Vores børn har lært at investere sig i det, og de vil altid betragte vores plejebørn som en del af søskendeflokken”.
Ring og få en snak
Hvis du overvejer at blive plejeforælder, kan du ringe og få en uforpligtende snak med kommunens familieplejekonsulenter. Ring til Per V. Jensen (telefon 30 76 06 30) eller Anna P. Brandt (telefon 20 23 12 83).
