Tårnby Kommunes Frivillighedspris uddeles årligt på Frivillig Fredag. Med æren følger 5.000 kr. til det frivillige arbejde.
Frivillighedsprisen kan uddeles til
en enkeltperson
små og uorganiserede grupper/netværk
større eller mindre foreninger/organisationer
Formålet er at hylde og anerkende de frivilliges store engagement og indsats for at skabe livskvalitet og glæde for borgere i Tårnby Kommune.
Alle Tårnbyborgere, foreninger og organisationer kan nominere kandidater inden for alle typer af frivilligt arbejde til Frivillighedsprisen.
Det er en komité, der udvælger prismodtageren. Med prisen følger 5.000 kr. Prisen uddeles på Frivillig Fredag, som altid falder på sidste fredag i september.
Komitéen består af borgmesteren, kommunens frivillighedskoordinator, en repræsentant for Kultur- og fritidsafdelingen, formanden for Sundheds- og omsorgsudvalget, formanden for Kultur- og fritidsudvalget.
Kriterierne for tildeling af frivillighedsprisen:
Har øget engagement og virkelyst for individer og/eller organisationer
Har styrket livskvalitet og trivsel for en gruppe af mennesker
Har skabt mulighed for, at borgere kan deltage i samfundslivet på lige fod med øvrige borgere
Gør en forskel for udsatte grupper
Har ydet en særlig indsats til gavn for ældre, voksne, børnefamilier, børn og unge
Har skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet; for eksempel gennem hjælp og støtte, aktiviteter, samvær og oplevelser
Er en inspirerende person
Er en ildsjæl