Når du handler med os, skal du følge retningslinjerne i vores indkøbspolitik. Der er 4 retningslinjer for indkøb.
Som leverandør skal du også leve op til vores arbejds- og uddannelsesklausuler.
Strategi for indkøb
Vi har fået ny indkøbsstrategi. Det skyldes især vores ønske om øget professionalisering af indkøbsområdet, fokus på grøn omstilling, der skal sænke CO2 udledningen i kommunen, og cirkulære tiltag for at minimere spild. Desuden vil vi gøre indkøb til en vigtig del af driften.
Værdiskabende indkøb
Ambitionen med den nye indkøbsstrategi er at have en helhedsorienteret tilgang til udbud og indkøb. Vi skal ikke kun have fokus på bedste pris og kvalitet, men også på udbud og indkøb, der støtter op om og udvikler kerneforretningen. Vi skal have omtanke for både pris, vare- og tjenesteydelsers standard, miljø, arbejdsmiljø, positive samarbejder og udvikling. Fællesbetegnelsen er værdiskabende indkøb.
Baggrund
I Tårnby Kommune køber vi hvert år varer og tjenesteydelser for 20 procent af kommunens samlede udgifter. Det er mange hundrede millioner kroner. Indkøbene sikrer vores behov for dækning af både direkte og indirekte borgerrelaterede ydelser.
Arbejds- og uddannelsesklausuler
Vi bruger arbejds- og uddannelsesklausuler i alle kontrakter med leverandører. Det skal sikre ordentlige forhold og et mere sammenhængende og sundt arbejdsmarked.
Løn- og arbejdsvilkår skal svare til overenskomsten
Vi stiller specifikke krav om, at løn- og arbejdsvilkårene for leverandørens og eventuelle underleverandørers ansatte svarer til den gældende overenskomst.
Ansæt elever, praktikanter eller lærlinge
Vi forpligter leverandør inden for bygge- og anlægsområdet til at ansætte elever, praktikanter eller lærlinge i forbindelse med projekter.
Kontrol med klausulerne
Revisionsfirmaet PWC kontrollerer, at leverandørerne overholder arbejds- og uddannelsesklausulerne. Det sker gennem en systematisk risikovurdering og stikprøvekontroller.