Den britiske verdensstjerne Ed Sheeran giver i begyndelsen af august fire megakoncerter på Øresundsgrunden ved Amager Strandvej. Mere end 150.000 mennesker vil overvære koncerterne henover de fire dage i perioden 3.- 6. august, og det betyder, at der vil være markant flere mennesker i bybilledet i Tårnby, end der plejer at være.
Det giver en mulighed for ekstra travlhed hos restauranter, cafeer og hoteller i den første uge af august. Mange lokale Tårnby-borgere har sikret sig billet til en af de fire koncerter, men derudover kommer omkring halvdelen af gæsterne kommer fra Jylland ligesom der også kommer mange fra København og Sjælland og mange af dem vil formentlig komme i god tid og bruge tid rundt i lokalområdet, inden koncertpladsen åbnes klokken 18.
Trafikken også påvirket af koncerterne
Koncerten kommer også til at påvirke trafikken. Bøjlevej vil blive lukket fra 30. juli til 7. august i forbindelse med opsætning og nedtagning af koncertpladsen samt afviklingen af selve de fire koncerter.
Samtidig vil Amager Strandvej på strækningen fra Hedegårdsvej og til Saltværksvej være lukket 3. -6. august fra klokken 14 til 24 hver dag.