Kære virksomheder,
Så er vi klar med en ny udgave af Tårnby Kommunes nyhedsbrev til erhvervslivet. Sommerferien nærmer sig, og det plejer at være ensbetydende med, at tempoet bliver sænket en smule. Det har været et travlt halvår her i kommunen, og jeg ved også, at jer virksomheder har fuld fart på.
Siden sidst har Ruslands invasion af Ukraine fyldt meget. Ikke bare i Europa men også i Danmark og dermed også i Tårnby. Årsagen er, at vi i lighed med de øvrige kommuner, har modtaget mange ukrainske flygtninge. Siden begyndelsen af marts har vi modtaget 125 ukrainere, og de er blevet taget imod af forskellige aktører. Både af naboer, medarbejdere i kommunen, børn i skoler og dagtilbud og så også af vores lokale erhvervsliv.
For vi har allerede modtaget positive tilkendegivelser fra flere virksomheder, som er interesseret i at ansætte ukrainere.
Virksomheden Foodpeople, der har hovedsæde i Kirstinehøj, har allerede ansat otte ukrainske flygtninge, og de er kommet godt i gang. Ansættelsen skete i forbindelse med et matcharrangement, hvor en række ukrainere besøgte Foodpeople domicil for at høre mere om virksomheden. Og her blev de første aftaler indgået, og ukrainerne indgår nu i virksomhedens daglige drift.
Det er fantastisk, når erhvervslivet bidrager til at få løst de aktuelle samfundsudfordringer. Det er det aktuelle eksempel med Foodpeople og ukrainerne et stjerneeksempel på.
I kan læse mere om Foodpeople og de nye ukrainske medarbejdere her.
I dette nummer af Erhvervsnyt kan I også læse en række andre aktuelle emner, som er relevante for virksomhederne.
Blandt andet parkeringszoner, udvidelse af motorvejsanlægget ved Englandsvej, fjernvarme i Tårnby samt Ed Sheeran-koncerter for blot at nævne nogle af de emner, I kan blive klogere på i dette nyhedsbrev.
God læselyst og god sommer til alle.