I har mulighed for at etablere nedgravede affaldsbeholdere, hvis I har store mængder affald. Det kan fx være en god løsning for etageejendomme. Fordelene ved nedgravede affaldsbeholdere er blandt andet:
- Beholderne fylder mindre
- Mindsker lugtgener fra affaldet
- Helhedsudtrykket er pænere end ved almindelige beholdere.
Når I vil etablere nedgravede beholdere
Hvis I gerne vil have en løsning med nedgravende beholdere, skal I selv stå for projektering, etablering og vedligehold af beholderne. Når de nedgravede beholdere er godkendt, sørger vi for at tømme dem, ligesom vi tømmer de almindelige affaldsbeholdere.
For at I kan lave en nedgravet affaldsløsning, skal I
- Være mindst 30 boliger
- Finde et sted med plads til beholderne
- Overholde reglerne i regulativet for husholdningsaffald
- Have godkendt jeres projekt af affaldsteamet i Teknisk Forvaltning
- Have en byggetilladelse.
Læs om hvordan I søger om byggetilladelse
Læs Retningslinjer for nedgravede affaldsbeholdere (pdf)
Kontakt affaldsteamet
Vi skal inddrages i processen omkring valg af placering og antallet af beholdere. Vi skal også godkende den endelige løsning.
Derfor anbefaler vi, at I kontakter os når I har sat jer ind i retningslinjerne og besluttet om det kan være en løsning for jer. Så vil vi hjælpe og vejlede, hvor vi kan, men husk at I i selv er ansvarlige for planlægningen.