Staten har udarbejdet en Natura 2000-plan 2022-2027 for Natura 2000-område N142 ”Saltholm og omliggende hav” med et tilhørende indsatsprogram. Med baggrund heri har Tårnby Kommune udarbejdet et forslag til Natura 2000-handleplan, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000 planen for området.
Forslaget til Natura 2000-handleplanen indeholder bl.a. en redegørelse for gennemførelsen af tiltag i tidligere handleplan, behovet for yderligere tiltag og hvordan indsatserne er fordelt på aktører.
I den offentlige høringsperiode er det muligt at indsende høringssvar.
Efter den 8 ugers offentlig høringsperiode vil indkomne høringssvar blive gennemgået og indgå i den videre proces forud for Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af en Natura 2000-handleplan for Natura 2000-området N142 ”Saltholm og omliggende hav”.
Dokumenter
Tidsperiode for høringen
3. maj 2024 til og med 28. juni 2024.
Send dit høringsvar til os
Har du kommentarer, indsigelser eller andet som du gerne vil gøre os opmærksom på, kan du sende et høringssvar til os.
Send høringssvar til miljo@taarnby.dk
Frist for høringssvar
Vi skal have modtaget dit høringssvar senest den 28. juni 2024.