Hvad er Huslejenævnet?
Huslejenævnet træffer afgørelser ved uoverensstemmelser mellem lejere og udlejere i private udlejningsejendomme.
Huslejenævnet er neutralt. Derfor kan nævnet hverken rådgive lejer eller udlejer. Huslejenævnet kan ikke tage sager op af egen drift.
Råd og vejledning
Hvis du som lejer har brug for råd og vejledning kan du søge hjælp enten ved en lejerorganisation, Københavns Retshjælp eller ved en advokat.
Hvilke sager behandler Huslejenævnet?
Huslejenævnet behandler sager om fx
- Huslejens størrelse
- Pligt til vedligeholdelse
- Fraflytning og afregning af depositum
- Varme- og vandregnskaber.
Hvordan starter jeg en sag?
Oplever du som lejer eller udlejer uoverensstemmelser, kan du indbringe sagen skriftligt til Huslejenævnet. Du skal vedlægge dokumentation vedrørende sagen, fx en lejekontrakt.
Hvis du har behov for hjælp
Huslejenævnets sekretariat vejleder om, hvordan du starter en sag.
Kontakt Huslejenævnet, hvis du har brug for vejledning.
Pris og betaling
Det koster 315 kroner (2021) at få behandlet en sag i Huslejenævnet. Beløbet reguleres hvert år den 1. januar.
Sagsbehandlingen starter først, når du har indbetalt beløbet på nævnets konto.
Indbetal 315 kroner på
- Registreringsnummer: 5324
- Kontornummer: 0000249875.
Medlemmer
2 medlemmer er valgt af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de større udlejerforeninger og de større lejerforeninger i kommunen. De skal begge være kendt med huslejeforhold.
Medlemmer
- Jeppe Wahl-Brink, formand
- Henrik Zimino (A), Almene Boligorganisationer
- Camilla Schwalbe, Lejeforeninger
Suppleanter
- Yvette Kovacs, sekretariatschef
- Ole Lagoni, Lejeforeninger