I Tårnby Kommune ønsker vi at sikre, at velfærdsteknologi bliver et naturligt førstevalg, når det kan understøtte borgernes selvstændighed, tryghed og livskvalitet. Strategien sætter mennesker før teknologi og bygger på et tæt samarbejde mellem borgere, pårørende, medarbejdere og civilsamfund.
 Strategiens vision er, at teknologi skal bidrage til et liv med mest mulig frihed, tryghed og værdighed. På sundheds- og ældreområdet ønsker vi, at borgerne oplever større selvstændighed og mulighed for at mestre sit eget liv længst muligt. Samtidig skal teknologien understøtte medarbejdernes faglighed og frigive tid til det, der skaber størst værdi for borgerne: omsorg, relationer og støtte til selvhjulpenhed. Strategien har tre pejlemærker Teknologi med afsæt i borgerens behov - hvor teknologien skal skabe værdi for borgerne og understøtte et selvstændigt, trygt og meningsfuldt liv. En attraktiv og bæredygtig arbejdsplads - hvor teknologien understøtter medarbejdernes faglighed, arbejdsmiljø og mulighed for at bruge tiden dér, hvor den skaber størst værdi. En realistisk og balanceret økonomi - hvor investeringer i velfærdsteknologi sker på et dokumenteret grundlag og bidrager til en bæredygtig anvendelse af kommunens ressourcer.