Lægdommere virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at man som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis man bliver udtaget til det.
Vi opfordrer alle interesserede, som opfylder kravene, til at søge om optagelse.
Hvem bliver udvalgt?
Grundlisten skal udgøre et bredt udsnit af kommunens befolkning fordelt på
- køn
- alder
- etnisk oprindelse
- uddannelsesmæssig baggrund
- beskæftigelsesmæssig status
I Tårnby Kommune er der særligt behov for personer under 30 år og borgere med anden etnisk herkomst. Derfor opfordrer vi særligt den gruppe af personer til at søge om optagelse på grundlisten.
Efter ansøgningsperioden er udløbet vælger vi ud fra ansøgningerne, de personer som står på grundlisten. Der er altså ikke garanti for, at du kommer på grundlisten, selvom du opfylder kravene. Du får inden 1. april besked på, om du er udvalgt til grundlisten eller ej.
Ansøg om optagelse på grundlisten for perioden 1. januar 2024 – 31.december 2027
Jeg er optaget på grundlisten, hvad sker der så?
Det er Østre Landsret, der laver nævninge- og domsmandslister. Det sker ved lodtrækning blandt de personer, kommunerne indstiller.
Du får kun besked fra Landsretten, hvis du bliver udvalgt til nævninge- og domsmandslisten.
Jeg er på den nuværende grundliste
Jeg vil fortsætte
Hvis du er optaget på listen som gælder indtil den 31. december 2023 og fortsat ønsker at stå på grundlisten i Tårnby Kommune, skal du ansøge på ny.
Jeg vil ikke fortsætte
Hvis du ikke ønsker at fortsætte som lægdommer i perioden 1.1.24 – 31.12.2027, skal du ikke foretage dig noget.
Krav
Du kan blive optaget på grundlisten i Tårnby kommune hvis du:
• Bor i Tårnby Kommune
• Er mindst 18 år og ikke fylder 80 år inden udgangen af 2027
• Er dansk statsborger
• Har valgret til Folketinget
• Taler og forstår dansk
• Være i stand til at varetage en lægdommers pligter – åndeligt og legemligt
Ansøgningen skal være Tårnby Kommune i hænde senest 10. februar 2023.
Alle interesserede som opfylder kravene opfordres til at søge om optagelse på grundlisten.
Ansøg om optagelse på grundlisten for perioden 1.1.2024 – 31.12.2027
Du kan ikke være lægdommer, hvis du er ansat ved domstolene, politiet, kriminalforsorgen, advokater, advokatfuldmægtige eller som præster i folkekirken og andre trossamfund.
Alternativt kan du sende ansøgningen ved fysisk post. Du skal da være opmærksom på, at ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
• Navn og adresse
• CPR-nummer
• Telefonnummer
• Mailadresse
• Stillingsbetegnelse
• Ansættelsessted
• Baggrunden for at du ønsker at være nævning/domsmand
Almindelig post til:
Tårnby Kommune
Borgerservice
Amager Landevej 76
2770 Kastrup
Mrk: ”Grundlisten”
Hvad vil det sige at være nævning eller domsmand?
En domsmand er en almindelig borger, der sidder med i retssager og sammen med den juridiske dommer vurderer, om en tiltalt er skyldig eller ej. Domsmænd og nævninge kaldes også lægdommere.
Læs mere om hvervet som nævning eller domsmand på Danmarks Domstole.
I Domsmandsspillet kan du prøve at være domsmand i en retssag og vurdere om en tiltalt er skyldig eller ej Skyldig eller uskyldig? - prøv Domsmandsspillet.
Se Domstolenes informationsfilm: domsmænd og nævninge: er almindeligelige borgere også dommere?.