Om projektet
Øresundsbroen ønsker at sikre sig til et højt sikringsniveau mod stormflod for at undgå oversvømmelse af tunnelforbindelsen til Sverige, der betragtes som et kritisk infrastrukturanlæg for samfundet. Derfor ønsker man at bygge et dige der er dimensioneret ud fra en stormflodshændelse med en sandsynlighed for at forekomme hvert 10.000 år.
Landdiget bygges som et anlæg med en længde på ca. 900-1000 meter, med en bredde på ca. 12 meter, og en højde i kote 6 meter DVR90 (højden over normal vandstand). Anlægget etableres med en hældning på 1:1,8 (1 meter lodret: 1,8 m vandret) på begge sider, dog vil der være dele af diget med en hældning på 1:10. Diget får et fodaftryk på 12.000 m2, og i hver ende af diget laves en rampe med kørevej.
Anlægsperioden er i to etaper, hvor etape 1 igangsættes i 2022 og etape 2 igangsættes i 2023.
Afgørelser
Bygge- og Ejendomsudvalget har den 5. april 2022 givet tilladelse til landdiget. Ansøgning blev behandlet som punkt 5 på udvalgsmødet.
Læs afgørelsen om landzonetilladelse (pdf)
Læs referatet fra Bygge- og Ejendomsudvalgets møde den 5. april 2022
Tilladelse fra Kystdirektoratet
Det ansøgte kræver også tilladelse fra Kystdirektoratet. Kystdirektoratet har den 9. marts 2022 givet tilladelse til projektet.
Læs afgørelsen fra Kystdirektoratet (pdf)
Vil du klage?
Fristen for at klage er den 5. maj 2022.