Tårnby Kommune har den 12. juni 2025 givet tilladelse til at indvinde drikkevand til offentlig vandforsyning. Vandindvindingen er tillige screenet efter miljøvurderingsloven.
Tårnby Kommune har den 12. juni 2025 på Teknik- og Miljøudvalget godkendt afgørelse om tilladelse til, at Tårnby Forsyning Vand A/S anvender to nye boringer til offentlig drikkevandsindvinding. Tilladelsen til at anvende boringerne til vandindvinding gives som et tillæg til en eksisterende vandindvindingstilladelse og gælder frem til 2051.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning og bilag i sagen, kan ses her under punkt 7.
Tårnby Forsyning Vand A/S har samtidig indsendt en ansøgning om screening af projektet efter miljøvurderingsloven. Tårnby Kommune har foretaget en screening af det anmeldte projekt. På baggrund af screeningen er det vurderet, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at det ansøgte projekt derfor ikke er omfattet af miljøvurderingspligt.
Bygge- og Ejendomsudvalget godkendte screeningsafgørelse af projektet om ibrugtagning af to nye boringer til drikkevandsindvinding den 10. juni 2025.
Bygge- og Ejendomsudvalgets beslutning og bilag i sagen, kan ses her under punkt 9.
Vil du klage
Du skal være klageberettiget for at kunne klage. Det vil sige, at du skal have væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du klage over retlige spørgsmål.
Du kan klage over vores afgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Din klage skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort. Du skal sende din klage via klageportalen.
Klag over afgørelsen via klageportalen (åbner i nyt vindue)
Klagefrist
Fristen for at klage er den 15. juli 2025.
Søgsmålsfrist
Fristen for søgsmål er den 17. december 2025.