Teknik og Miljøudvalget har den 2. oktober meddelt miljøgodkendelse til Kølecentral Vest
Københavns Lufthavne A/S har den 26. marts 2025 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse af Kølecentral Vest på Lufthavnsboulevarden 7.
Anlægget udvides til en kapacitet på 10 MW. Med udvidelsen imødekommes det stigende kølebehov ved udvidelse af faciliteter ved lufthavnen - herunder en udvidelse af Terminal 3 (T3AE), som skal stå færdig i 2027.
Anlægget er baseret på ammoniak. I forhold til andre typer kølemidler har ammoniak en god energieffektivitet. I anlægget foregår processen i et lukket system, hvor ammoniak først bliver fordampet og derefter bliver fortættet, så det vender tilbage til væskefasen. Ammoniak bliver derfor recirkuleret i anlægget.
Afgørelsen
Miljøgodkendelsen kan læses her
Vil du klage
Du skal være klageberettiget for at kunne klage. Det vil sige, at du skal have væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du klage over retlige spørgsmål.
Du kan klage over vores afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Din klage skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort. Du skal sende din klage via klageportalen.
Klag over afgørelsen via klageportalen (åbner i nyt vindue)
Klagefrist
Fristen for at klage er den 3. november 2025.
Frist for søgsmål
Frist for søgsmål er den 6. april 2026.