Asfalt- og tagpapfabrikken Icopal, har nedlagt sin produktion, og er blevet solgt til Flyverbyen ApS, der ønsker at omdanne erhvervsgrunden til blandet erhvervsområde med rekreative aktiviteter, som navngives Flyverbyen.
Beskrivelse af flyverbyen
Visionen med Flyerbyen er, at området skal indeholde en blanding af lettere erhverv, så som håndværk, værksted og kontor, samt at der også kan være sport, fritid og kulturelle aktiviteter.
Lokalplanen skal blandt andet give mulighed for, at området kan anvendes til sport, fritid og kulturelle aktiviteter. Samtidig gav udvalget mulighed for, at der gives midlertidig dispensation i 3 år til, at flere bygninger på ejendommen kan tages i brug til forskellige formål, inden for erhverv, sport, fritid og kulturelle aktiviteter. Dette er fx padel tennis, bouldering (klatring), catering, værksted, fitness og mikrobryggeri.
Ejendommen er på 79.908 kvadratmeter, hvor der er registeret 16.540 kvadratmeter erhvervsbyggeri fordelt på 42 bygninger. Den nuværende lokalplan giver mulighed for, at der kan være erhverv på ejendommen.
Høringsmateriale
Send dine bemærkninger
Hvis du har bemærkninger til ændring af anvendelsesmulighederne inden for det pågældende område, skal du skrive til os senest den 1. februar 2023.