Udskriv

31-07-2020 Formandsbeslutning - Afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt til etablering af DHL’s nye fragtcentral

Screeningsafgørelsen af projektet ”Etablering af DHL’s nye fragtcentral” efter miljøvurderingsloven offentliggøres hermed. Der er 4 ugers klagefrist fra offentliggørelsesdatoen.

Projektet om etablering af en ny fragtcentral til DHL er screenet efter Miljøvurderingsloven. Screeningen skal afgøre om der er behov for en egentlig miljøvurdering af projektet.
Afgørelsen konkluderer, at der ikke er behov for en miljøvurdering af projektet, idet det vurderes, at der ikke er en væsentlig miljøpåvirkning. Denne afgørelse er ikke en tilladelse til udførelse af projekter og/eller anlæg, men alene en screening af projektet i forhold til miljøpåvirkning. Til gennemførelse af et egentligt projekt/anlæg, vil der skulle ansøges om de nødvendige tilladelser.

Se afgørelsen her

Klage over screeningsafgørelsen

Screeningsafgørelsen er fremlagt for offentligheden og der er 4 ugers klagefrist i perioden fra d. 31. juli til og med d. 28. august 2020. Kommunens afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af projektet, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk.Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald. Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål angående denne afgørelse.

Du sender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via Miljø- og Fødevareklagenævnet på www.naevneneshus.dk.
Hvis du er undtaget for digital selvbetjening, og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Tårnby Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Søgsmål

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden for 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er offentliggjort.

Om den politiske beslutning af udvidelsen

Formanden for Bygge- og Ejendomsudvalget har på vegne af udvalget truffet en formandsbeslutning om, at projektet om etablering af en ny fragtcentral til DHL ikke skal miljøvurderes. 

×

Cookie info