Udskriv

08-10-2020 Orientering om endelig vedtagelse af Lokalplan 132 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 9

Kommunalbestyrelsen har på mødet d. 29. september 2020 vedtaget Lokalplan 132 Plantecenteret ved Tømmerup og Kommuneplantillæg nr. 9 endeligt.

Formålet med denne lokalplan er at give mulighed for en modernisering og udvikling af plantecentret med nye og tidssvarende bygninger.

Samtidig er formålet at fastlægge bestemmelser, der regulerer den nye bebyggelses visuelle påvirkning af Tømmerup Landsby og at fastlægge bestemmelser for istandsættelse af plantecentrets eksisterende gårdbebyggelse, der skal bevares.

Endelig er formålet at sikre en tilfredsstillede afvikling af trafikken til og fra plantecentret, så Tømmerup Landsby spares for mest mulig uhensigtsmæssig trafik fra kunder og vareleveringer til plantecentret.

Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg har været i offentlig høring i 8 uger. Tårnby Kommune har modtaget 8 rettidige høringssvar. Et høringssvar fra Erhvervsstyrelsen har givet anledning til, at den generelle anvendelse i lokalplanen og kommuneplantillægget ændres fra centerområde og butikker til landområde.

Se Lokalplan 132 her
Se Kommuneplantillæg nr. 9 her

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ifølge Planlovens § 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i Planlovens §§ 19 eller 40.

Klager over Lokalplanen kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklage-nævnet indtil 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. senest d. 5. november 2020. Evt. klager skal indberettes via klageportalen. Klagenævnet vil i forbindelse med behandlingen af klager opkræve et gebyr, der tilbagebetales, hvis der helt eller delvist opnås medhold i klagen.
Du finder en klagevejledning her.

×

Cookie info