Udskriv

04-02-2020 Endelig vedtagelse af Lokalplan 124A Englandsvej 349 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 14

Kommunalbestyrelsen har på mødet d. 28. januar 2020 besluttet at vedtage Forslag til Lokalplan 124A - Englandsvej 349 - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 14 endeligt.

Du kan se lokalplan 124A - Englandsvej 349 - med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 14 her.

Planerne muliggør, at der kan opføres en villa i tilknytning til fem ældreegnede etageboliger. Lokalplanen fastlægger, at boligerne opføres inden for fastlagte byggefelter, men at de to boligtyper skal sammenbygges. For at give en vis margin i forhold til den endelige projektering overlapper de to byggefelter. Lokalplanens bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden, parkering og opholdsarealer er de samme som i den gældende lokalplan, dog gives der mulighed for etablering af parkeringskælder.
Lokalplanen med tilhørende kommuneplantillæg har været i offentlig høring i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. I høringsperioden har kommunen modtaget tre rettidige høringssvar, samt et høringssvar fire dage efter høringsfristens udløb. Et høringssvar fra Erhvervsstyrelsen har givet anledning til, at lokalplan tilføjes et afsnit i redegørelse vedr. en evt. påvirkning af produktionsvirksomheden Orthana Kemisk Fabrik A/S drifts- og udviklingsmuligheder.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan må der ifølge Planlovens § 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre dispensation meddeles efter reglerne i Planlovens §§ 19 eller 40.

Vedtagelsen af lokalplanen kan - for så vidt angår retlige spørgsmål - påklages til Planklagenævnet indtil 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse, dvs. senest d. 3. marts. Evt. klager skal indberettes via klageportalen. Klagenævnet vil i forbindelse behandlingen af klager opkræve et gebyr, der tilbagebetales, hvis der helt eller delvist opnås medhold i klagen. Du kan finde en klagevejledning her.

×

Cookie info