Hvis du pga. manglende førlighed, svagelighed eller lignende har brug for hjælp til at sætte dit kryds, kan du få 2 valgtilforordnede eller valgstyrere til at hjælpe dig på valgstedet. Du kan også vælge at bruge din egen personlige hjælper.
Hvis du af særlige årsager ikke kan komme ind i stemmelokalet, kan du få lov til at stemme lige uden for stemmelokalet fx i en bil.
Læs mere om hvordan du kan få hjælp til at stemme (pdf)
Sådan ændrer du stemmested
Hvis du ikke kan bruge dit valgsted pga. dit handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme et andet sted.
Du kan tidligst søge om at skifte valgsted onsdag den 4. maj 2022 og senest klokken 12.00 tirsdag den 24. maj 2022.