For at stille eller støtte et borgerforslag, skal du
- Være fyldt 15 år
- Have folkeregisteradresse i Tårnby Kommune
Når du stiller et borgerforslag
- Vi viser dit navn sammen med dit forslag
- Du kan godt stille flere forslag, så længe hvert forslag handler om et nyt emne
- Dit forslag er aktivt i højst 6 måneder.
Hvis dit forslag får 500 stemmer, diskuterer kommunalbestyrelsen dit forslag.
Når du stemmer på et borgerforslag
- Du kan stemme 1 gang på hvert forslag
- Vi viser ikke dit navn på det forslag, du har stemt på.
Dit borgerforslag kan være om alt i kommunen
Du skal foreslå noget, som vi har mulighed for at ændre på, fx legepladser og cykelstier.
Du må ikke skrive noget, der er injurierende eller groft stødende. Du må heller ikke skrive fortrolige eller personfølsomme oplysninger.
Et borgerforslag er ikke det samme som en god idé
Du kan også sende os en god idé. Når du sender en god idé, diskuterer kommunalbestyrelsen ikke din idé og du skal heller ikke opnå 500 stemmer.
Læs mere om hvordan du deler en god idé
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Når du stiller eller stemmer på et forslag, registrerer vi
- Dit navn
- Din adresse
- Din e-mail.
Vi gemmer dine oplysninger, så længe forslaget er aktivt.
Aktive borgerforslag
3 timers parkerings regler ophæves om natten
Gæsteparkering i Tårnby kommune
Gæsteparkering i Tårnby Kommune ønskes. De steder, hvor der er indført 3 timers parkering i kommunen har det løst problemet med parkering af firmabiler, men det har desværre skabt et nyt: Man kan ikke have overnattende gæster, hvis ikke disse har en p-licens til kommunen eller gæster af længere varighed end tre timer (uden biler skal flyttes).
Vi håber at kommunalbestyrelsen vil finde en løsning snarest på dette problem, f.eks. med at man kan få udleveret X antal gæstebilletter til døgnparkering pr. måned som beboer. Ligeledes kunne en ophævelse af 3 timers parkering om natten være rart, dog så sent at det ikke åbner for muligheden for firmabil parkering, eks. fra 22 til 08.
Tårnby borgere burde også kunne parkere overalt i kommunen udenom parkerings restriktioner.
Antal stemmer: 32
Afstemningen er udløbet
Parkeringsforbud på fortov
Rundt omkring i kommunen holder der mange person- og varebiler helt eller delvist oppe på fortovet til stor gene for de bløde trafikanter. Gående, folk med rollator, barnevogne etc. kan ikke passere og må ud på vejen for at komme forbi.
Problemet er størst på de private fællesveje, hvor især varebiler holder og spærre fortov.
Antal stemmer: 8
Afstemningen er udløbet
Parkering af firmabiler
Det er blevet et større irritationselement for beboerne i kommunen at der uden for parkeringszonerne holder taxaer og større firma biler på gule plader. Disse biler generer og afholder beboerne fra at kunne parkere eller have gæster uden for eget hus.
Mit forslag går på at indføre områder hvor disse biler kan parkere uden at genere beboerne i kommunen og dermed får dem væk fra beboelses områderne.
Antal stemmer: 15
Afstemningen er udløbet
Hastigheden på alle villaveje bør nedsættes
Jeg synes det er enormt utrygt at sende vores børn ud på villavejene. Vores vej bruges ofte som smutvej og derfor er folk meget hensynsløse, når de kører gennem området. Jeg oplever det samme de fleste steder, hvor jeg færdes i kommunen. Jeg håber I vil tage forslaget videre, jeg ved, at jeg ikke er alene med denne overbevisning.
Antal stemmer: 16
Afstemningen er udløbet
Indhegnet hundeområde
Jeg er glad for alle de fritløbsområder, der er i kommunen. Men de steder, der støder op til trafikerede veje, tør jeg ikke bruge. Lige meget hvor meget kontrol jeg har over min hund kan jeg ikke være sikker på at den ikke smutter ud på vejen. Derfor stiller jeg forslag om at der på en del af disse områder er indhegning.
Antal stemmer: 64
Afstemningen er udløbet
Sænk fartgrænsen på Tårnbyvej
Fartnedsættelse
Jeg synes man kører alt for stærkt på Oliefabriksvej. Mange bilister holder ikke tilbage, når der er biler parkeret i den side, som man skal holde tilbage ved. Så det ender med man kører meget, meget tæt.
Giv plads, sænk farten og hold tilbage, når man skal - det gælder i begge retninger.
Antal stemmer: 13
Afstemningen løber frem til: 28. jan 2024
Sænk farten på Stavlundvej
Stavlundvej huser børnefamilier, som så mange andre veje i kvarteret, men vi har også et børnehus. Til trods for det kører mange rigtig stærkt. Det skaber utryghed for børn og voksne, og særligt i hente og bringe situationerne, hvor der er mange børn tæt på vejen.
Lad os sammen passe på hinanden ved at stemme for en sænket fart på Stavlundvej.
Antal stemmer: 1
Afstemningen løber frem til: 28. jan 2024
Sæt farten ned på Ugandagevej
Sæt farten ned på Ugandavej fra Tornholms Ager til Skelgårdsskolen da det er skolevej for børn i de nye boligområder og øget krydsende trafik til ny svømmehal og idrætsanlæg.
Desuden er der meget støjende gennemkørende trafik bl.a. med anhænger til genbrugsplads, som giver lydgener for beboere ud til Ugandavej.
Antal stemmer: 29
Afstemningen løber frem til: 31. jan 2024
Lysregulering for cykler
Cykelstier
Udskifte vejbump på Kastrupvej
Det er rigtig godt at der er kommet vejbump på Kastrupvej, men dem der er sat op er ikke særlig gode, hverken for bilerne eller miljøet.
Bilen skal bremse helt ned til 10 km/t og gasse op 5 gange på en meget kort strækning. Det giver en stor unødig CO2-udledning.
Jeg vil derfor gerne foreslå at der kommer fartbegrænsning på 40 km/t og opsat andre vejbump som ikke ødelægger biler, miljø og ikke vil genere de beboere som bor lige ved disse vejbump.
Antal stemmer: 242
Afstemningen løber frem til: 1. feb 2024
Beboere på private fællesveje får xx antal gæstelicenser
Jeg er træt af, at der på vores private fællesvej er indført P-zone med max 3 timers parkering. Det er sikkert helt fint, at fremmede ikke kan holde her, men vi som beboere kan jo så heller ikke have gæster weekenden over.
Giv i det mindste mulighed for, at vi som beboere med private fællesveje får xx antal gæstelicenser om året.
Alternativet er, at gæsterne må parkere på nærved liggende veje og så fylde op der til gene for de veje.
Antal stemmer: 299
Afstemningen løber frem til: 2. feb 2024
Sænk fart til 40 km/t og sæt fartbegræsninger op på hele Randkløve Allé
Farten på Randkløve Allé bør ikke være 50 km/t.
Da der heller ikke er cykelstier og mange parkerede biler, er det ikke særligt sikkert at færdes på cykel, når der køres så stærkt i bil.
Hastigheden bør derfor sænkes til 30 eller 40 km/t og samtidig bør der sættes fartbegrænsninger op i form af vejbump eller af anden type.
Antal stemmer: 86
Afstemningen løber frem til: 1. mar 2024
Beachvolleybaner ved Sneglen.
Etablering af beachvolleybaner mellem bakkerne ved Sneglen som et tilbud om selvstyrende idrætsaktivitet.
Beachvolley er en fantastisk idræt, der kan spilles på alle niveauer fra kids over seniorer til bedstevolley til stor glæde for alle aktive.
Placering af beachvolleybaner foreslås beliggende mellem bakkerne, så det ikke forstyrrer solslikkende badegæster, ligger tæt på stranden, har toilet- og omklædningsforhold samt tæt på de gode badeforhold på stranden.
Ved at have beachbaner placeret mellem bakkerne, kan man opnå mere vindstille forhold og skabe næsten stadionlignende forhold (tilskuerpladser rundt om banerne på bakkerne) i god forening med naturen og hvor boldene ikke triller alt for langt væk.
Når man sammenligner med Amager Beachvolley Park i København ved Italiensvej, kan man se, at beachvolley er et tilløbsstykke uden lige, og hvor de 9 baner der ikke er nok på de gode varme dage. Banerne kan naturligvis bruges på mere overskyede dage og om aftenen, hvor der også er mange besøgende og unge ved Sneglen.
Mit forslag ville være fire til seks baner i forlængelse af hinanden, to til tre på hver side af stien.
Antal stemmer: 101
Afstemningen løber frem til: 4. mar 2024
Fartnedsættelse på Dronningborgvej og Højskole Allé
På Dronningborgvej og Højskole Allé køres der med med høj fart dagligt.
Flere børnefamilier og selvtransporterende børn til og fra skole finder det utrygt at færdes på begge veje.
Fartbegrænsningen på de omkringliggende villaveje er 30 km/t og forslaget her er at der ligeledes skal være en max hastighed på 30 km/t på Dronningborgvej og Højskole Allé.
Antal stemmer: 0
Afstemningen løber frem til: 4. mar 2024
Tilskud til hjemmepasning
Vuggestuer og børnehaver er presset på ressourcer, der kommer alt for mange børn til kommunen, men der kommer ikke flere pædagoger eller vuggestuer/børnehaver. Flere kommuner tilbyder tilskud til at passe sit barn/sine børn hjemme. Det gør Tårnby ikke, hvis vi gjorde, kunne det måske lette presset der ses i flere institutioner.