Gemmas Allé skal som led i Tårnby Kommunes skybrudsplan omdannes til en klimavej, hvor regnvand skilles fra afløbssystemet og dermed aflaster de omkringliggende kloakker ved større regnvejr og skybrud.
Visionen Gemmas Allé skal omdannes til en klimavej med et grønt strøg. En klimavej er en vej, som kan tilbageholde store mængder vand i tilfælde af for eksempel skybrud. Klimavejen på Gemmas Allé vil udover at fungere som skybrudssikring også blive et nyt, grønt strøg. Projektet er en del af kommunens skybrudsplan, som skal ruste os til fremtidens mere ekstreme vejr. Den nye klimavej vil fungere sådan, at regnvand ved meget nedbør bliver ledt til kassetter under vejen, i grøfter og i en lavning i parken. Vandet ledes først tilbage i afløbssystemet, når der igen er plads, hvilket vil mindske risikoen for oversvømmelser. På den måde beskytter projektet ikke kun området ved Gemmas Allé mod oversvømmelser, men hjælper også med at lette trykket på kloaksystemet og forebygger dermed oversvømmelser længere nede i systemet. Der bliver etableret underjordiske kassetter og grøfter til midlertidig opmagasinering af regnvand, og ved større skybrud vil regnvandet blive ført til en lavning i parken nord for vejen. I forbindelse med projektet bliver der også arbejdet med at forbedre trafikforholdene på Gemmas Allé. Den nuværende grønne rabat bliver udvidet, og der bliver opført vejbede, som kommer til at fungere som chikaner, der sænker hastigheden. Der vil også være parkeringspladser mellem chikanerne. Status Der er blevet udarbejdet et projektforslag, som blev præsenteret på et borgermøde den 14. juni. 2023. Her var naboer og brugere af området inviteret. Inden den nye klimavej på Gemmas Alle kan udføres, skal der først udskiftes vandledninger og etableres fjernvarmeledninger af Tårnby Forsyning. Anlægsprojekterne er nøje koordineret, men vi er nødt til at gennemfører et projekt ad gangen. Tårnby Forsynings graveprojekt gik i gang i maj 2025. Når forsyningsprojektet er færdigt, begynder arbejdet med at etablere den nye klimavej.  Der vil løbende blive informeret om projektet her på siden. Du kan læse mere om Tårnby Forsynings arbejde her: Stort graveprojekt igangsættes på Gemmas Alle | Tårnby Forsyning Spørgsmål og svar om projektet
Hvornår og hvor lang tid skal I arbejde i området?
Det forventes at der skal arbejdes fra 1. kvartal 2025 - 1. kvartal 2027.
Anlægsarbejderne udføres i en række etaper, hvor der først udføres omlægninger af vandledninger, derefter etablering af nye fjernvarme ledninger og til sidst udføres klimaprojektet, hvor der bl.a. etableres regnvandsledninger, grøfter, vejbede og ny asfalt på Gemmas Alle.

Anlægsprojekterne omfatter arbejder på Gemmas Alle og på Herkules Alle mod nord samt mod syd ned til Vegas Alle.
Hvornår på dagen skal I arbejde?
Vi vil som udgangspunkt arbejde på hverdage mellem klokken 07.00 og 18.00. I tilfælde hvor der er behov for at arbejde uden for normal arbejdstid, bliver der orienteret i god tid.
Hvorfor udfører forsyningen og kommunen ikke projekterne samtidig, så vi kun forstyrres én gang?
Vores projekt er nøje koordineret med de andre anlægsprojekter, men vi er nødt til at gennemfører et projekt ad gangen, da der ikke er plads nok på vejene til at skifte alle rør og ledninger på en gang. Gennemførelse af flere entrepriser på samme tid vurderes at give meget store gener for beboere i området.
Er det så slut med vand i kælderen og på min grund?
Vi kan ikke love, at der aldrig mere kommer oversvømmelser, men risikoen mindskes betydeligt.
Det nye regnvandssystem vil kunne håndtere en 5 års hændelse ude i grøfterne. En 5-års regn er en kraftig regnbyge, der statistisk set kun sker en gang hvert 5. år.

Ved større regnhændelser end en 5 års hændelse kan vandet ledes til hammerkastbanen i parken nord for Gemmas Alle.
Hvor skal vi så parkere i anlægsperioden?
Mens vi arbejder, er det nødvendigt midlertidigt at inddrage parkeringsarealer. Det kan derfor være nødvendigt at finde alternativ parkering i nærområdet.
Skal I ind på min grund?
Nej, vi skal som udgangspunkt ikke ind på nogen private grunde. Der vil dog være et par steder, hvor vi måske skal sikre en jævn overgang fra oprettet fortov til befæstet areal på privat matrikel.
Bliver der støj og snavs?
Ja, vi kan desværre ikke undgå, at der vil forekomme støj og snavs ifm. anlægsarbejderne. Der bliver dog truffet nødvendige forholdsregler, som f.eks. at entreprenøren skal sørge for at feje adgangsvejene til byggepladserne og overholde kommunes direktiv vedrørende støj.
Skal I fælde træer?
Vi er nødt til at fælde et mindre antal træer fra Gemmas Alle ind til hammerkastbanen. Der vil dog være væsentlig flere træer og grønt i området, når projektet er udført end der er i dag, idet vejen bliver indsnævret og der etableres vejbede med græsser, stauder og træer.
Vil der altid være ind- og udkørsel til egen matrikel?
Som udgangspunkt vil man altid have adgang til ind- og udkørsel til de private matrikler mellem klokken 16.00-7.00.
Kan vi komme af med vores affald under anlægsarbejdet?
Beboere vil gennem hele anlægsperioden kunne komme af med deres affald.

I tilfælde af at der spærres så renovationsbiler ikke kan komme helt ud til de enkelte matrikler, vil entreprenøren være behjælpelig med at sikre transport ud til renovationsbiler.
Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg oplever problemer?
Du er altid velkommen til at kontakte

Du kan kontakte Tårnby Forsynings kundeservice på telefon 32 46 20 30 eller på mail fjernvarme@taarnbyforsyning.dk.

Tårnby Kommune vedrørende klimatilpasningsprojekt, der igangsættes fra 2026

John Plank: Telefon 41 39 95 97 eller
Martin Andersen: Telefon 30 59 67 55