Grunden ved Ugandavej (erhvervsområde ved Hjallerup Allé lokalplanen nr. 57) blev solgt til den hollandske virksomhed Penta Infra, der overtog grunden den 1. september 2024 med det formål at bygge et datacenter på grunden. Gældende lokalplan for området, som blev vedtaget i 1987, giver tilladelse til at drive denne type virksomhed. Det vil også sige, at området har været udlagt til et erhvervsområde, hvorfra det er muligt at drive denne type af virksomhed efter de danske regler. Kommunen modtog en ansøgning om byggetilladelse fra Penta Infra den 29. juni 2025. Da det er et omfangsrigt projekt med tekniske installationer og tilpasninger undervejs har sagsbehandlingen såvel som ansøgers rettelser og afklaringer taget lang tid. Derfor er byggesagen fortsat i gang. Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål nedenfor. FAQ vil løbende blive opdateret, når vi kender de faktuelle forhold i projektet. FAQ
Vil der komme en naboorientering?
Der bliver afholdt et borgerinformationsmøde for naboer og andre interesserede, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Hvis der skal tillades afvigelser fra den gældende lokalplan, vil naboer i den forbindelse blive orienteret og få mulighed for at komme med bemærkninger forud for meddelelse af dispensation.

Den gældende lokalplan var ligeledes i høring inden den blev vedtaget.
Vil der være støj fra datacenteret, når byggeriet er færdigt?
Virksomheden skal overholde miljøstyrelsens støjkrav, som fastsættes i forhold til boligområdet. Det betyder at støjniveauerne fra datacenteret i skel til villagrunde, ikke må overstige 45 dB i dagtimerne og 35 dB om natten.

Endvidere vil kommunen kræve en støjkortlægning og have fokus på, at virksomheden overholder de gældende regler.

Den igangværende byggesag er fortsat under behandling. Kommunen har dags dato ikke modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse, og derfor er kommunen ikke i gang med en sagsbehandling af støj på nuværende tidspunkt.

Læs Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj og lavfrekvent støj her:

Vejledning fra miljøstyrelsen – Ekstern støj fra virksomheder, vejledning nr. 5/1984

Grænseværdier for støj fra virksomheder og for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer
Vil der være lysforurening?
I ansøgningen om byggetilladelse fremgår det at udendørs belysning designes til at minimere lysforurening. Det vil sige, at der anvendes dark sky certificerede belysningsarmaturer.
Hvor meget elektricitet skal datacentret bruge?
Virksomheden har oplyst, at ved en belastning med 100 % drift af den fulde IT-kapacitet over hele året, estimeres strømforbruget at ligge mellem 220 GWh, uden kontinuerlig eksport af overskudsvarme til fjernvarmenettet, og 245 GWh med kontinuerlig eksport til fjernvarmenettet.

Elnettet og forsyningen har ansvaret for at levere den nødvendige kapacitet til datacenteret.

Bemærk at der er tale om estimerede værdier, der vil afhænge af det endelige projekt.
Hvor meget vand forventes til køling?
Virksomheden har oplyst, at datacentret benytter tørkølere i stedet for vandbaseret køling og vedrører primært befugtning af grundventilationen, og at det maksimale årlige vandforbrug til køling estimeres til knap 2.000 m³.

Det er et lavt vandforbrug, som svarer til vandforbruget fra ca. 16 husholdninger, og mindre end forbruget for en tilsvarende kontorejendom.

Bemærk at der er tale om estimerede værdier, der vil afhænge af det endelige projekt.
Kommer datacentret til at bruge PFAS-holdigt kølemiddel?
Penta Infra oplyser, at de ikke anvender PFAS-holdigt kølemiddel
Har et datacenter indvirkning på luftkvaliteten?
Der forventes derfor ingen væsentlig påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne ved almindelig drift.

Virksomheden har oplyst, at datacentrets nødstrømsgeneratorer vil udlede emissioner til luften, primært kvælstofoxider (NOx) og kulilte (CO) i forbindelse med test, vedligeholdelse og eventuel nøddrift. De danske luftkvalitetsgrænseværdier skal overholdes også i disse situationer.
Hvorfor lige på Ugandavej?
Grunden er omfattet af lokalplan 57, som muliggør datacenter. Området er endvidere udlagt til erhvervsområde i kommuneplanen.

Grunden har været i udbud og blev solgt til Penta Infra. Virksomhedens formål om at bygge datacenter på grunden lever op til den gældende lokalplan.
Vil der blive genereret overskudsvarme til husstande?
I Danmark har Penta Infra i forvejen et datacenter i Glostrup. Her genbruger man den varme, der genereres fra datacentret. Overskudsvarmen bliver til varme til cirka 1.500 hjem på vestegnen.

Det er hensigten, at datacentret på Ugandavej også skal levere overskudsvarme. Dette forventes at ske i samarbejde med fjernvarmeselskabet CTR (fælleskommunalt interessentskab, der arbejder med bæredygtig og sammenhængende varmeforsyning i hovedstadsområdet). Med det nye anlæg i Tårnby forventes op til 2.000-2.500 husstande at kunne blive dækket af overskudsvarmen.
Kan datacenteret ikke ligge i det nye erhvervsområde i Karenshøj?
Lokalplanen fra Karenshøj er ikke tilpasset et datacenter. Det betyder fx at udformningen af datacenteret ikke stemmer overens med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden. Fx stiller lokalplanen krav om at tage ikke må være flade, og at tekniske anlæg skal inddækkes svarende til resten af facaden.

Derudover er det ikke undersøgt, hvorvidt varmecentralen kan placeres hensigtsmæssigt i Karenshøj, i direkte tilknytning, og dermed aftage overskudsvarme.
Vil der komme mere trafik til og fra grunden?
Der kan forventes øget trafik til og fra grunden i forbindelse med opførelsen af byggeriet. Efterfølgende vil trafikken være begrænset.
Hvem er Penta Infra?
Pentra Infra er en hollandsk virksomhed, der allerede har et datacenter i Glostrup. Derudover bygger virksomheden datacentre i andre europæiske lande som Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland.