Udskriv

Kulturpris

Vi hylder vores rige og varierende kultur med en kulturpris en gang om året. Prisen går til en aktør, som har gjort sig særlig bemærket på det kulturelle område.

Tårnby Kommunes kulturpris er en hyldest til vores rige og varierende kultur i kommunen. Prisen er på 5.000 kroner og vi uddeler den en gang om året.

Hvem kan få prisen

  • En person, gruppe, forening eller institution
  • Amatører og professionelle - uanset alder.

Pris for en særlig indsats

Aktøren har enten markeret sig med en ekstraordinær indsats eller et særligt talent på det kulturelle område. Det kan være inden for litteratur, musik, teater, billedkunst, oplevelser og fortællinger med videre.

Fejr modtageren af kulturprisen

Vi afslører modtageren af kulturprisen hvert år ved en sammenkomst på enten Tårnby Hovedbibliotek eller Kulturzonen. Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget overrækker prisen.

Forslag

Tårnby Kommunes kulturpris bekendtgøres bl.a. på taarnby.dk. Inden en given frist kan alle der måtte have lyst indsende motiverede forslag til Kultur- og Fritidsafdelingen

Valg af prismodtager

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter årets prismodtager efter indstilling fra en komité.

Komitéen består af:

  • Borgmesteren
  • Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget
  • Museumslederen
  • Bibliotekslederen
  • Naturskolelederen
  • Biograflederen
  • Lederen af Kulturzonen
×

Cookie info