Tårnby Kommune deltager i Stafet for Livet den 6.-7. september, og du har mulighed for at tilmelde dig. Stafet for Livet er et årligt 24-timers stafetløb, der samler ind til Kræftens Bekæmpelse.
Den årlige Stafet for Livet løber af stablen den 6.-7. september her i Tårnby. Det foregår på Tårnby Skole, og her vil der over et døgn bliver samlet ind til Kræftens Bekæmpelse. I Tårnby Kommune har vi valgt, at der skal være mulighed for at oprette personalehold, som ansatte og deres familier kan melde sig til.    Det er almindeligt, at et hold består af mellem 10-20 personer, idet stafetten strækker sig over 24 timer, og der skal være nogen på ruten/banen under hele stafetten. Praktisk  For at Stafet for Livet kan gennemføres, skal der være en frivillig, der melder sig som holdkaptajn. Holdkaptajnen skal stå for selve koordineringen og planlægningen af arrangementet, herunder være ansvarlig for bl.a. forberedelse såsom opsætning af telt mv. dagen før, bestilling af forplejning, sørge for at maden kommer frem, være koordinator for holdene, samt oprydning mv. Har man lyst til at melde sig som holdkaptajn, skrives en mail til HR-konsulent Christina Nykjær Nielsen på cnn.of@taarnby.dk senest d. 5. august!  Tilmelding til Stafet for Livet Såfremt man har lyst til at melde sig til stafetten, skrives en mail til HR-konsulent Christina Nykjær Nielsen, cnn.of@taarnby.dk senest d. 5. august med følgende oplysninger: Fulde navn Arbejdssted Mailadresse Evt. oplysninger på tilmelding for familiemedlemmer Om man ønsker at stille op som holdkaptajn Såfremt der er nok tilmeldte, oprettes et eller flere personalehold. Efter d. 5. august vil processen omkring tilmelding blive meldt ud til deltagerne. Hver deltager skal betale et tilmeldingsgebyr (150 kr. for voksne, 75 kr. for børn og unge under 18 år). Tårnby Kommune vil refundere tilmeldingsgebyret for kommunens ansatte.