Vidste du, at vi i Tårnby Kommune har en innovationspulje, hvor medarbejdere kan søge penge til innovative projekter? I år er der afsat 3 millioner kroner.
Så har du en god ide, der kan gøre en forskel for fx borgerne, for arbejdsmiljøet eller for opgaveløsningen i Tårnby Kommune? Så kan det være, du skal søge Innovationspuljen om støtte til at realisere din ide.
Din ide skal kunne bidrage til en eller flere af nedenstående målsætninger:
en mere effektiv løsning af opgaver
at kvalitet og/eller resultat bedres
at gøre en forskel for borgere
at gøre en forskel for (arbejds)miljøet
andet positivt indspark i hverdagen
Tidligere har Innovationspuljen uddelt støtte til blandt andet en oplæsningsfunktion på taarnby.dk, til en UV-boks til undervisning i håndhygiejne og til en ny kultur- og fritidsapp, der er lige på trapperne.
Ansøgninger til Innovationspuljen bliver behandlet flere gange årligt, og du kan orientere dig på kommunens intranet om næste ansøgningsfrist.
Læs mere om, hvordan du søger, og se eksempler på tidligere projekter, som Innovationspuljen har finansieret her Tårnby Kommune intranet - Innovationspuljen