Hvad gør vi i Tårnby Kommune?
I alle kommunens bygninger er personalet nu i gang med at sørge for, at der er 19 grader i lokalerne. I idrætsfaciliteter og -haller bliver rumtemperaturen 17 grader.
Nogle steder er undtaget:
- Daginstitutioner og vuggestuer
- Boliger for ældre
- Boliger for sårbare borgere
Personalet er også i gang med forskellige tiltag, der kan spare på strømmen og det varme vand.
Hvis du er i tvivl om, hvad der sker på en konkret skole, plejecenter eller andet, så kontakt dem direkte.
Hvis du oplever, at der fx er tændt lys i en af kommunens bygninger om aftenen, så vil vi meget gerne have det at vide på kommunen@taarnby.dk
I svømmehallerne sænker vi vandtemperaturen fra 27 grader til 26 grader. Saunaerne er helt lukkede.