Er du mellem 18 og 30 år? Så har vi særligt brug for dig som domsmand eller nævning.
Vi opfordrer især unge mellem 18 og 30 år og borgere med anden etnisk baggrund end dansk til at søge. Vi ønsker nemlig, at lægdommerne afspejler befolkningens forskellighed – både når det gælder alder, køn, etnicitet, uddannelse og beskæftigelse.
Hvert fjerde år udvælger Tårnby Kommune borgere til en liste over mulige lægdommere.
Listen kaldes grundlisten og sendes til Østre Landsret, hvor der trækkes lod om, hvem der bliver udpeget.
Hvis flere søger, end der er pladser på grundlisten, kan hensynet til en bred og mangfoldig repræsentation få betydning for udvælgelsen.
At være lægdommer er et borgerligt ombud. Det betyder, at du som udgangspunkt har pligt til at påtage dig opgaven, hvis du bliver udpeget.
Ansøg senest 15. november
Den aktuelle grundliste gælder for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2027.
Den næste periode er fra 1. januar 2028 til 31. december 2031, og du kan frem til 15. november 2026 søge om optagelse på grundlisten.
Du kan blive optaget på grundlisten i Tårnby kommune hvis du:
Bor i Tårnby Kommune
Er mindst 18 år den 31.12.2027
Ikke fylder 80 år inden udgangen af 2031
Er dansk statsborger
Har valgret til Folketinget
Taler og forstår dansk
Er i stand til at varetage en lægdommers pligter – åndeligt og legemligt
Find yderligere information og ansøg her Bliv lægdommer