Justitsminister Nicolai Wammen har deltaget i tryghedsvandring i Kastruplundgade sammen med Tårnbys borgmester Allan S. Andersen, formanden for Danske Handicaporganisationer og Københavns Politi. Under besøget blev områdets udfordringer med misbrug af handicapparkeringskort og nye løsninger drøftet.
I denne uge har Tårnbys borgmester Allan S. Andersen inviteret justitsminister Nicolai Wammen, politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel og formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen til en drøftelse af det stigende misbrug af handicapparkeringskort i området tæt på Københavns Lufthavn, som mange borgere oplever. For Tårnbys borgmester er det vigtigt, at kontrollen med handicapparkeringskort styrkes: Et handicapparkeringskort er et hjælpemiddel målrettet mennesker med betydelig og varig funktionsnedsættelse, og for mange mennesker er det et nødvendigt hjælpemiddel i deres hverdag. Derfor skaber misbrug af handicapparkeringskort stor frustration hos mange borgere i Tårnby, der oplever et stigende misbrug og en kynisk udnyttelse af handicapparkeringskort i lokalområdet nær Københavns Lufthavn. Derfor er jeg glad for, at Tårnby Kommune kan dele sine erfaringer og i samarbejde med justitsministeren, politiet og Danske Handicaporganisationer drøfte, hvordan vi effektivt kan forebygge misbrug af handicapparkeringskort både i Tårnby og resten af landet. Nye tiltag afprøves Når parkeringskontrollørerne kontrollerer parkerede biler med et handicapparkeringsskort, har de ikke mulighed for at kontrollere kortets gyldighed. Det er udelukkende politiet, der kan kontrollere handicapparkeringskortet, da de nødvendige personoplysninger ikke er synlige på fronten af handicapparkeringskortet. I Tårnby vækker særligt området nær Københavns Lufthavn stor frustration hos borgere. Kommunens parkeringsservice gør en målrettet indsats i samarbejde med Københavns Politi, og der er løbende blevet drøftet nye mulige tiltag, der kan styrke indsatsen mod snyd og misbrug af handicapparkeringskort. Under tryghedsvandringen i Kastruplundgade demonstrerede politiet et nyt digitalt værktøj udviklet i samarbejde med Danske Handicaporganisationer, der kan verificere handicapparkeringskortenes gyldighed. Ved brug af en app, kan politiet scanne et handicapparkeringskort i forruden af en bil for at kontrollere kortets gyldighed. Den nye løsning afprøves aktuelt af kommunens nærpoliti. Jeg er meget tilfreds med, at politiet har fået et nyt vigtigt værktøj, som kan afsløre snyd med handicapparkeringskort. Det er dybt usympatisk og forkasteligt, hvis mennesker snyder sig til en parkeringsplads, som er reserveret til borgere med handicap. Et handicapparkeringskort er ikke en genvej til gratis eller bedre parkering. Det er en ordning, der skal gøre hverdagen lettere for mennesker med handicap. Misbrug af ordningen går direkte ud over dem, den er lavet for at hjælpe, og det skal vi ikke acceptere, siger justitsminister Nicolai Wammen. Det forventes, at appen inden årsskiftet vil gøre det muligt for politiet at indhente flere informationer om, hvorvidt kortet er meldt stjålet, kortejeren og parkeringstilladelsen.
img_2725.jpeg img_2713.jpeg img_2751.jpeg img_2755.jpeg img_2773.jpeg img_2787.jpeg