Onsdag var der traditionen tro Seniorformiddag i Sundhedscentret som en del af Sundhedsugen. Rigtig mange var mødt op for at deltage i arrangementet, som bød på fælles morgenmad og mulighed for at møde lokale foreninger og tilbud målrettet seniorer.
Der var fyldt godt op ved bordene, da Sundhedscenter Tårnby og Tårnby Apotek onsdag formiddag holdt den traditionsrige Seniorformiddag i forbindelse med Sundhedsugen. Der var både morgenmad, kaffe og fællesskab på programmet.
Temaet for årets seniorformiddag var frivillighed og civilsamfund, og til arrangementet kunne man møde repræsentanter fra lokale foreninger og kommunale tilbud. Man kunne blandt andet høre om Cykling uden alder, Ældresagen, Mænds Mødesteder, AOF, Seniorrådet og om vores app OplevTårnby. Der var også en quiz om frivillighed og foreningsliv i Tårnby.
Borgmester Allan S. Andersen deltog også og siger om arrangementet:
”Det er altid en fornøjelse at deltage i Seniorformiddagen, opleve den gode stemning og få en god snak med vores ældre borgere. I år var der fokus på frivillighed og civilsamfund, og mange af vores lokale foreninger var mødt op for at fortælle om deres initiativer. I Tårnby har vi et fantastisk foreningsliv med mange dedikerede frivillige, og jeg håber, at dagens arrangement har åbnet døren for, at endnu flere seniorer bliver en del af de gode fællesskaber her i Tårnby”
Hele uge 41 holder vi Sundhedsuge med mange aktiviteter. Se programmet her Program for Sundhedsugen 2026
img_1242.jpg img_1234.jpg img_1264.jpg img_1272.jpg img_1275.jpg img_1279.jpg img_1285.jpg img_1292.jpg img_1293.jpg img_1303.jpg