Skottegårdsskolen dannede rammen om et velbesøgt borgermøde om den fremtidige udvikling af Kastruplundgade.
Borgermødet var en del af Tårnby Kommunes arbejde med fornyelsen af Kastruplundgade, hvor de lokale erfaringer spiller en vigtig rolle i det videre arbejde med udviklingen af området. Over 100 borgere, erhvervsdrivende og foreninger var fremmødt og delte deres erfaringer fra Kastruplundgade og idéer og ønsker til, hvordan området kan udvikles i de kommende år. Tårnbys borgmester Allan S. Andersen bød velkommen på vegne af kommunalbestyrelsen og understregede betydningen af fællesskabet og borgernes engagement i udviklingen af Kastruplundgade i fremtiden: Jeg ser, at flere af de historiske træk stadig er i Kastruplundgade. Nemlig træk som fællesskab, samlingspunkt og gode stunder. Samtidig ser jeg udvikling i Kastruplundgade. At ting vokser frem, har et formål og siden ændre sig og bliver til noget andet og nyt. Frem for alt, så ser jeg muligheder og potentiale i Kastruplundgade. Jeg tror på, at vi bedst udfolder potentialet og de mange muligheder, når vi skaber det sammen. Det er det, som vi skal starte på i dag. Mange gode dialoger, idéer og forslag Borgermødet var et åbent dialogforum med mulighed for at bevæge sig rundt mellem fire forskellige stande og tale med andre borgere, lokalpolitikere og medarbejdere fra administrationen i kommunen. Ved hjælp af post-its, tegninger og kortmateriale blev der indsamlet mange forslag og kommentarer om byrummet, gode forhold for fodgængere samt cykel- og biltrafik, grønne området, opholdsmuligheder, erhverv og lokale fællesskaber. (Artiklen fortsætter under videoen) Den videre proces Næste skridt i processen er etablering af en arbejdsgruppe på 20 personer. På borgermødet blev der udtrukket 8 borgere, der havde tilmeldt sig lodtrækningen om en plads i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil også bestå af lokalpolitikere, repræsentanter fra erhvervslivet, frivillige organisationer, boligorganisationer, det lokale politi og repræsentanter fra skole- og fritidsområdet. Der vil blive afholdt ét møde i arbejdsgruppen, hvor opgaven bliver at gennemgå alle forslag og idéer, der er indgivet både under borgermødet og via kommunens hjemmeside. Du kan stadig dele input med os Var du ikke med til borgermødet, har du stadig mulighed for at indgive dine forslag og idéer via kommunens hjemmeside. Fristen er den 26. juni 2026. Find formularen her
img_2200.jpg img_2196.jpg allan-1.jpg lars-1.jpg redimg_2219.jpg img_2245.jpg img_2242.jpg img_2256.jpg img_2289.jpg img_2310.jpg img_2318.jpg img_2337.jpg redimg_2327.jpg redimg_2309.jpg redimg_2238.jpg webbanner_borgermode_kastruplundgade.jpg