Der var en særlig stemning i luften i Amagerhallen, da dørene til årets jobmesse blev slået op og omkring 593 unge, erfarne, nysgerrige og målrettede borgere stod klar ved indgangen.
Opmærksomheden samlede sig først ved scenen, hvor Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen, og Borgmester i Dragør, Kenneth Gøtterup, bød velkommen. I deres åbningstaler understregede de betydningen af samarbejdet på tværs af kommuner, virksomheder og uddannelser samt vigtigheden af at skabe konkrete muligheder for borgerne. Jeg er også utrolig stolt af det tætte samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Jobcenteret og Virksomhedsservice er én indgang til samarbejdet – både ved rekruttering og i fastholdelsen, så match bliver holdbare. Virksomhederne bidrager gennem partnerskaber, juniormesterlære, fritidsjobs og andre virksomhedsrettede forløb, som skaber jobåbninger og nye muligheder, sagde Tårnbys borgmester i sin åbningstale. Tårnbys borgmester udtrykte også stolthed over, at kommunen har et bredt erhvervsliv, der rummer og tiltrækker forskelligartede kompetencer og takkede virksomhederne for deres engagement og indsats for borgerne: Virksomhederne skaber rummelige arbejdspladser, hvor der er brug for forskelligartede kompetencer og færdigheder. Med andre ord gør virksomhederne en stor indsats for, at vi skaber et stærkt og bæredygtigt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Messen med mange muligheder Herefter erklærede borgmestrene jobmessen officielt åben, og de mange fremmødte bevægede sig ud mellem standene. Hele 68 meget forskellige udstillere var til stede på messen. Borgerne kunne blandt andet møde private virksomheder, offentlige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Alt fra håndværk og service til kontor, omsorg og transport var repræsenteret. Scandic CPH Strandpark og Renest Rengøring var to af virksomhederne, borgerne kunne møde til jobmessen. Hør dem her fortælle om at møde borgerne på jobmessen (artiklen fortsætter under videoerne):   Bredere netværk og nye aftaler i kalenderen Stemningen var uformel men målrettet og mange borgere havde et opdateret digitalt CV klar til at blive sendt efter aftale, indgik aftaler om kommende samtaler til ledige stillinger og fik vejledning og svar på spørgsmål. Ved en af virksomhedernes stande stod en HR-medarbejder i dialog med en erfaren borger, der søgte nye udfordringer og forandring i arbejdslivet. Længere nede i hallen stod en ung jobsøger på udkig efter sit allerførste job, mens en tredje jobsøger var i gang med at lave en konkret aftale om en kommende jobsamtale. Hør hvad to af messens besøgende fik ud af at deltage på årets messe (artiklen fortsætter under videoerne):     Flere steder i hallen stod jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter fra Tårnby Kommune klar til at vejlede besøgende i, hvilke virksomheder eller uddannelsesmuligheder, der kunne være relevant for den enkelte og hjælpe med at tage kontakt på standene.  Nogle besøgende havde et klart formål med messen mens andre kom for at lade sig inspirere. Selvom årets jobmesse er slut, har mange fået nye kontakter i indbakken og aftaler i kalenderen, som er klar til at blive fulgt op. Se stemningsvideoen fra året messe:   Jobmessen er et samarbejde mellem Tårnby Kommune, Dragør Kommune og sprogcentret VSKdansk. Har du spørgsmål om job, ledighed eller uddannelse, kan du læse mere på Tårnby Kommunens hjemmeside. Læs om job, ledighed og uddannelse
img_1388red.jpg img_1391red.jpg img_1379red.jpg img_1372red.jpg img_1414red.jpg img_1404red.jpg img_1426red.jpg img_1416red.jpg img_1438red.jpg img_1470red.jpg img_1547red.jpg img_1359red.jpg img_1401red.jpg