Tårnby Kommune igangsætter den 14. oktober 2026 et større anlægsprojekt på Amager Strandvej på strækningen mellem Saltværksvej og Alleen. Projektet gennemføres i samarbejde med udbygningen af fjernvarmesystemet i kommunen og forventes afsluttet ultimo juni 2027.
Den 14. oktober 2026 starter et større anlægsprojekt på Amager Strandvej. Dette har betydning for trafikken, både for beboere og for trafikafviklingen igennem Amager Strandvej og de omkringliggende veje i den centrale del af Kastrup og ved Kastrup Strandpark. Vær opmærksom på at der opsættes midlertidig signalregulering på Amager Strandvej, så trafikken fortsat kan passere arbejdsområdet. Der må forventes længere rejsetid og perioder med kødannelse. Tiltrængt renovering af Amager Strandvej og etablering af fjernvarme Amager Strandvej skal renoveres, og det indebærer blandt andet at vejkassen, altså de bærende lag under vejens asfaltbelægning, skal udskiftes. Det er nødvendigt for at sikre og forbedre vejens tilstand og levetid. Da der samtidig skal etableres fjernvarme på strækningen, har kommunen valgt at koordinere arbejderne, så fjernvarmearbejdet og vejrenoveringen kan gennemføres samlet. På den måde undgår vi så vidt muligt, at vejen skal graves op flere gange. Tårnby Kommune er opmærksom på, at anlægsarbejdet kan medføre gene for beboere, grundejere og trafikanter i området. Vi bestræber os på at gennemføre arbejdet, så effektivt som muligt, og samtidig sikre en forsvarlig trafikafvikling under hele perioden.  Første etape er fra krydset ved Saltværksvej Første etape af vejarbejdet begynder onsdag den 14. oktober 2026, og omfatter strækningen fra krydset ved Saltværksvej til cirka midt på strækningen mellem Spidslodden og Engmarken. På denne etape gennemføres de nødvendige arbejder samlet, så strækningen ikke skal graves op flere gange. Forvent kødannelse Anlægsarbejdet vil medføre væsentligt forringet fremkommelighed på Amager Strandvej under både første etape og de efterfølgende etaper. For at opretholde trafikken i begge retninger vil der blive etableret midlertidig signalregulering på de berørte strækninger. Det betyder, at trafikken fortsat kan passere arbejdsområdet, men at der må forventes længere rejsetid og perioder med kødannelse. I forbindelse med første etape vil der desuden ske følgende ændringer: Saltværksvej spærres for kørende trafik mellem Amager Strandvej og Søvangs Allé. Beboere og grundejere, der er omfattet af afspærringerne kan ikke benytte deres sædvanlige adgang med bil til ejendommene. Vi forventer desuden, at den reducerede kapacitet på Amager Strandvej kan medføre, at en del af trafikken søger alternative ruter gennem kommunen. Der kan derfor også opleves øget trafik på andre veje i området. Tårnby Kommune vil løbende følge trafikafviklingen og i samarbejde med entreprenøren vurdere behovet for justeringer af de midlertidige trafikforanstaltninger. Hvad omfatter projektet? Projektet omfatter en samlet renovering af Amager Strandvej mellem Saltværksvej og Alleen. For at begrænse de trafikale gener mest muligt, udføres arbejdet i flere etaper.  Arbejdet omfatter blandt andet: Opgravning af den eksisterende vejopbygning. Etablering af fjernvarmeledninger på de relevante strækninger. Udskiftning og genopbygning af vejens bærende lag. Udlægning af ny asfaltbelægning. Retablering af de berørte vejarealer. Etablering af nyt fortov og cykelsti Tidsplan Anlægsarbejdet forventes gennemført i perioden 14. oktober 2026 til ultimo juni 2027. Den overordnede tidsplan er: Oktober 2026: Opstart af første etape fra Saltværksvej til cirka midt mellem Spidslodden og Engmarken. Efterfølgende etaper: Arbejdet fortsætter på de resterende dele af Amager Strandvej frem mod Alleen. Ultimo juni 2027: Det samlede anlægsprojekt forventes afsluttet. Der vil løbende blive informeret om de kommende etaper og de trafikale ændringer, som arbejdet medfører. Tidsplanen er vejledende, og der kan ske ændringer som følge af blandt andet vejrforhold og uforudsete forhold under anlægsarbejdet. Hvis du har spørgsmål til projektet, adgangsforholdene eller den planlagte trafikafvikling, er du velkommen til at kontakte: Nils Terje TrolandProjektleder på projektet Telefon: 21801478 Billedet nedenfor viser afspærringsplanen for første etape.