Søndag den 15. juni afholdes Broløbet - et halvmaraton med start i Danmark og mål i Sverige. Løbets start er i Tårnby, og trafikken vil derfor være påvirket. Læs mere herunder.
Den 15. juni afholdes broløbet - et unikt halvmaraton, der går på tværs af landegrænser. Starten går i Tårnby, og trafik- og parkeringsforhold vil derfor være påvirket omkring ruten.
Ruten til Broløbet vil være spærret søndag den 15. juni fra kl. 7:00-14:00.
På vejene omkring Øresundsparken, hvor der er startområde, gælder udvidede afspærringstider.
Se kort med krydsningspunkt, parkeringsforbud og kørselsveje på broløbets hjemmeside (åbner i et nye vindue)
Parkeringsforbud
På flere strækninger er der forbud mod parkering lørdag og søndag, på Amager Strandvej allerede fra fredag d. 13. juni.Hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.
Krydsning af rute
Mens ruten er lukket, kan biler krydse ruten via Alleen, dog ikke i tidsrummet 9:45-12:30.
Motorvejen og Kystvejen
Kystvejen ved A.P. Møllers Alle samt motorvejens til- og afkørsler 15 og 16 er lukket fra 9.30-13.30, mens løberne passerer.
Yderligere information
Du kan læse mere på broløbets hjemmeside (åbner i et nyt vindue)
Har du trafikale spørgsmål, kan du kontakte løbsarrangøren Sparta på trafik@sparta.dk eller på tlf. 22 23 83 33
I forbindelse med afholdelse af arrangementet vil der kunne opleves lyde fra op og nedtagning af scene, startportal mm. samt speak og musik. Skulle der mod forventning opstå situationer, hvor lydene overskrider tilladte grænser, kan miljøvagten i Tårnby kontaktes på telefon 32 47 15 05 i rådhusets åbningstid. Uden for rådhusets åbningstid kan der ringes på telefon 32 50 07 00.
Del informationen med dit netværk
Hjælp os med at formidle disse oplysninger til dine naboer, medarbejdere, kunder m.v., der kan være påvirket af vejspærringerne. På forhånd tak.