1-2-3. I fornemt selskab med Hendes Majestæt Dronning Mary samt tidligere statsminister og headspace-stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen, kunne borgmester Allan S. Andersen onsdag klippe den røde snor til Tårnbys nye headspace-center. Åbningen blev fejret på flotteste vis, og fra nu af kan unge i alderen 12 til 25 henvende sig i centret og få gratis og anonym rådgivning, når livet gør ondt.
Fotos: Lars Svankjær og Tårnby Kommune
Solen smeltede næsten de borgere, der var mødt op på Ringbakken for at få et glimt af Hendes Majestæt Dronning Mary, som deltog i indvielsen af Tårnbys nye headspace-center. Unges mentale sundhed er en af dronningens mærkesager. Samtidig var det første gang, Hendes Majestæt deltog i en headspace-åbning.
Unges trivsel er vigtig for samfundets fundament
Efter at have modtager blomster af en ung FGU-elev, gav Dronningen sig tid til at hilse på skaren af borgere.
Herefter blev hun vist rundt af Marie Rosenkvist Jørgensen, der er chef for headspace-Tårnby, og hun fik også talt med et par af headspace unge ambassadører. Bestyrelsesformand Benedicte Kiær bød velkommen, og derefter var der taler ved først Tårnbys borgmester og siden stifter og protektor Poul Nyrup Rasmussen
”At Tårnby skulle have et headspace-center er noget, jeg personligt har arbejdet for i lang tid. Jeg har fulgt med i de gode resultater i andre kommuner, og det ligger mig meget på sinde, at vi politikere gør, hvad vi kan for at sikre børn og unges trivsel. Den er vigtig - naturligvis for den enkelte unge og den enkelte unges familie, men også for selve samfundets fundament. I disse år oplever vi desværre en stigende mistrivsel blandt børn og unge. Den skal vi til livs, og det stiller krav til os kommuner om at tænke i nye baner og nye samarbejder,” sagde Allan S. Andersen blandt andet.
Du kom med alt det der var dig
Poul Nyrup Rasmussen holdt en flot tale om headspace tilblivelse og resultater, og han takkede blandt andet borgmesteren og kommunalbestyrelsen for deres store generøsitet, ligesom han takkede lufthavnens fordelsprogram, der har doneret penge til etableringen af centret.
Efter talerne sang alle med på ”Du kom med alt det der var dig”, og så skulle den røde snor klippes. Snoren blev holdt af to FGU-elever. Dronningen talte ned fra tre, og med hver sin saks klippede dronning, borgmester og tidligere statsminister snoren over.
Herefter var der et overdådigt kagebord, med kager lavet af elever fra FGU-Amager. Dronningen fik en nøje beskrivelse af alle kager, og flere af de unge fik en selfie med Hendes Majestæt.
Kig forbi
Alle er velkomne til at kigge forbi det nye headspace-center i åbningstiden, og er du ung mellem 12 og 15, kan du anonymt booke tid til en samtale. Læs mere om headspace og tidsbestilling
allanhilserpadronning.jpeg allanhilserpadame.jpeg headspace_ta-rnby_7647.jpeg kagerlarssvankjaer.jpeg snorenklippeslarssvankjaer.jpeg headspace_ta-rnby_6865.jpeg headspace_ta-rnby_7128.jpeg