For 6. gang kunne Løjtegårdsskolen tirsdag hejse det grønne flag for sit flotte arbejde med Friluftrådets miljøundervisningsprogram ”Grøn Skole”.
Borgmester Allan S. Andersen var med til at hejse flaget. Han fik en modtagelse, der var en popstjerne værdi, da han trådte ud i skolegården, hvor eleverne stod klar til fejringen. 2. klasserne stod for opvarmningen, og der blev både sunget julesange og deres nye Løjtegårdsskolens sang.
Eleverne har det seneste år arbejdet særligt med affald, natur, bæredygtigt forbrug og havet som temaer. Borgmesteren holdt tale og sagde blandt andet:
I Tårnby er vi en grøn kommune – en grøn klimakommune – og vi har stærke ønsker og ambitioner for vores klima, biodiversitet og bæredygtighed. Jeres initiativer og gode arbejde er inspirerende og viser, hvordan man kan arbejde med forskellige tiltag og skabe gode vaner, der er til gavn for vores miljø. Det er meget, meget flot arbejde!