Den er ikke blandt Danmarks længste broer, men den gør Amarminoen 600 meter kortere, og så har den også en symbolsk værdi, som den ligger der midt i Naturpark Amager. Hejrebroen, der ligger syd for Dæmningsvejen og Hejresøen, forbinder nemlig Tårnby- og Dragørdelen af parken.
Derfor holdt de to kommuners borgmestre også tale, da broen blev indviet fredag, med både gæster, vandrere og hunde som tilhørere.
Borgmester Allan S. Andersen drillede Dragørs borgmester med, at broen var Dragørs flugtvej til Tårnby i tilfælde og stormflod og sagde blandt andet også:
”Corona-pandemien var dårlig for rigtig mange ting, men for naturen var pandemien god branding. For den fik manges øjne op for de rekreative muligheder, der gemmer sig herude mellem træer, græs, blomster, fuglekvidder og andet vildt dyreliv.”
Kenneth Gøtterup inviterede Allan S. Andersen til fremover at holde flere møder på broen – også som et symbol på, at de vil styrke det tværkommunale samarbejde og samarbejde, hvor det giver mening.
Efter talerne, som også talte åbningstalen af skovridder Kim Søderlund, var der i dagens anledning lækre bro-mmm-bærmuffins (smagte som brombærmuffins).