Torsdag den 30. marts er der jobkaravane på Tårnby Hovedbibliotek på Kamillevej, hvor organisationen KLAPjob formidler job til mennesker med kognitive handicap.
KLAPjob er en beskæftigelsesindsats under Foreningen Lev, der laver skånejob til førtidspensionister med kognitive handicap på det ordinære arbejdsmarked.
På dagen vil der være oplæg fra en arbejdsgiver og en KLAPjob-medarbejder, og der vil være en masse spændende ledige job. KLAPjobs jobkonsulenter står klar til en en snak om løn, ansættelsesforhold, forventninger og andet.
Jobkaravanen finder sted mellem klokken 13 og 15, og der serveres kaffe, te og kage.