Store områder på landets østvendte kyster blev den 20. oktober ramt af alvorlig stormflod. Med bare en lidt anden vindretning eller lidt mere vindstyrke ville stormfloden have ramt København og nabokommunerne, hvor mange boliger og milliarddyr infrastruktur er i risikoområdet. Dertil kommer uvurderlig kulturarv samt liv og helbred for indbyggerne i Hovedstadsområdet.
Få dage efter at den største stormflod i 110 år ramte landets østvendte kyster, er regeringen kommet med en længe ventet plan for klimatilpasning, der bruger næsten alle pengene på den jyske vestkyst. Der er igangsat et pilotprojekt, som skal lave yderligere analyser af stormflodssikring af syd, men allerede nu står det klart, at der er brug for en anden finansieringsmodel, og at myndighedsbehandlingen vil trække ud. Det får nu borgmestre fra Hvidovre, Tårnby, Dragør og København til indtrængende at appellere til, at staten finder løsninger, så arbejdet med at sikre hovedstadsområdet kan fremskyndes.
Borgmester Allan S. Andersen siger:
"Vi ser i øjeblikket en række ekstreme vejrforhold, som tydeligt understreger behovet for at sikre vores kyster mod stormflod ind i fremtiden. Det gælder i alle dele af landet, for vind og vejr ser ikke kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at vi har gode rammer for arbejdet med stormflodssikring i hele landet."
Line Barfod, teknik- og miljøborgmester i København, siger:
"Det haster virkelig med at finde en løsning. Når skaden efter stormflod er sket, så bliver betalingen fordelt solidarisk gennem en forsikringsordning. Men når det handler om forebyggelse af stormflod, bliver regningen ikke fordelt solidarisk. Staten må komme med et bud på en fair finansiering, så vi kan få sikret vores byer og kyster."
Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør, siger:
"Det er godt, at der er igangsat en statslig undersøgelse af, hvordan Hovedstaden kan sikres. Det haster, og puljen på kr. 150 mio. kr. er alt for lidt i forhold til de samlede omkostninger. Det er afgørende, at staten får løst de udfordringer, der er med lovgivningen, der berører Natura 2000, som i dag er en barriere for en smidig gennemførelse af kystsikring."
Søren Friis Trebbien, fungerende borgmester i Hvidovre, siger:
"Vi har inden for seks år oplevet noget, der nærmer sig to 100 års-hændelser med stormflod, så derfor haster det med at komme i gang med at etablere en stormflodssikring, der kan sikre både borgere, men også vigtig infrastruktur fx metro, tog og fly. Jeg ser gerne, at den løsning, vi får lavet, går hånd i hånd med en genopretning af vores havmiljø og naturpleje."
Det foreslår de fire borgmestre:
- Der er brug for en anden finansieringsmodel end det eksisterende nytteprincip, hvor regningen skal betales af den grundejer, der har nytte af sikringen. Staten må finde modellen. Det kan være gennem takster eller en forsikringsmodel. Det afgørende er, at betalingen bliver solidarisk.
- Der er brug for forenkling af lovgivningen, så myndighedsbehandlingen kan blive mere smidig og ikke f.eks. skal laves i hver enkelt kommune. Oversvømmelser respekterer ikke kommunegrænser.
- Det skal gå meget hurtigere. I regeringens udspil ’Klimatilpasningsplan 1’ er det grundlæggende de samme analyser, der skal laves, som dem der nævnes i den politiske aftale, der blev indgået i 2020.
Baggrund:
- En analyse fra 2020 viser, at omkostningerne alene for København og Hvidovre kommuner i værste fald risikerer at løbe op i mindst 28 milliarder kr. ved en stormflod fra syd.
- De fire kommuner er sammen med bl.a. Sund & Bælt med i et pilotprojekt ledet af Transportministeriet. Det er fortsat kun i analysefasen.
- Weekendens stormflod understreger, at sikring af hovedstadsområdet haster. Hvis vinden, under de samme forhold som gjorde sig gældende i weekenden, var i en mere nordgående retning og/eller kraftigere i styrke, var dele af Valby og Sydhavnen sandsynligvis blevet oversvømmet.
- Hvis weekendens vindretning havde været i syd/sydøstlig retning, var store dele af Dragør blevet oversvømmet.
- Københavns Stormflodsplan fra 2017 peger på, at en sikring ved Kalveboderne i syd skal igangsættes nu. Dette blev kvalificeret i modningsprojektet om en sydlig stormflodsikring mellem København og Hvidovre kommuner i 2020 og indgår i Risikostyringsplan 2021 for Køge Bugt-København, hvor det fremgår, at sikringen bør etableres i perioden 2028-2033.
- I andre lande som f.eks. Nederlandene har man en national finansieringsmodel til stormflodssikring, konkret Delta Fonden, som har skabt en langt højere grad af sikring.
Læs mere her Tv2 Kosmopol - Fire borgmestre går sammen: Hjælp os med gigantisk kystsikringsprojekt