Torsdag den 15. september 2022 holder Tårnby Kommune grundlovsceremoni for de Tårnbyborgere, som har søgt om og som er tilldelt dansk statsborgerskab ved Lov om indfødsret (statsborgerskab).
Ceremonien foregår fra klokken 14.00–16.00 på Tårnby Rådhus, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup.
Deltagelse i grundlovsceremoni er en betingelse for at få dansk statsborgerskab. Ved ceremonien skal du skrive under på en erklæring om, at du vil overholde grundloven.
Husk at medbringe gyldig billedlegitimation.
Du er velkommen til at have op til 4 gæster med til ceremonien.
Tilmelding er nødvendig og skal ske ved at sende en mail enten via digital post eller til ava.of@taarnby.dk senest den 26. august 2022.
Du bedes oplyse dit fulde navn og adresse, og hvor mange gæster, du vil have med.