Drømmer du også om at komme mere ud i den lokale natur og lave aktiviteter i fællesskab med andre? Så kom og vær med når Tårnby Kommune og DGI Storkøbenhavn inviterer til netværkssamling om dannelse af et nyt outdoorfællesskab i Tårnby.
Det sker den 17. november kl. 17-19 på Naturcenter Amager, hvor vi byder på bålsnacks og noget varmt at drikke.
Dannelse af et outdoorfællesskab i Tårnby er et led i en toårig partnerskabsaftale mellem DGI Storkøbenhavn og Tårnby Kommune om at styrke børn og unges muligheder for at dyrke idræt og motion og udvikle stærke idrætsforeninger med relevante aktiviteter.
En del af indsatsen i partnerskabsaftalen fokuserer på at give Tårnbys borgere endnu flere muligheder for at være aktive og dyrke foreningsaktiviteter i Tårnbys blå og grønne områder.
Tilmelding til netværkssamlingen kan ske til majken.eskelund@dgi.dk
Program for samlingen:
- Vi tænder op i bålet og byder på bålsnacks og
noget varmt at drikke. - Vi drøfter ideer, drømme og muligheder for at
danne et aktivt outdoorfællesskab i Tårnby. - Visionsværksted: Hvilke outdooraktiviteter
drømmer du om at dyrke sammen med andre i
Tårnby Kommunes blå og grønne områder?