Vi har netop afsluttet den årlige tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde og omsorgsklubber, også kaldet §18-midler. 31 lokale projekter har tilsammen fået 830.000 kroner i støtte.
Projekterne er meget forskellige, men fælles for dem er, at de bringer fællesskab, omsorg og hjælp til lokalsamfundet. Der er hjælp at hente, hvad end det er kroppen, sjælen, økonomien eller lektierne, der volder os problemer.
For eksempel går Natteravnene på gaden for at skabe tryghed for især vores børn og unge i det offentlige rum, Kræftcafeen giver kræftramte og deres pårørende et sted at mødes, Ældre Sagens vågekoner og -mænd støtter døende uden pårørende i livets sidste timer, Ildsjælene arrangerer leg og sjov for børn med handicap, diagnoser og ensomhed, og besøgshunden Winston tager på visit på plejehjem og lader sig klappe og nusse.
Borgmester Allan S. Andersen udtaler om tildelingen:
”Det er dejligt, at så mange forskellige projekter har søgt og også fået tildelt §18-midler. Når jeg kommer rundt i kommunens foreninger, er det altid tydeligt, at pengene er godt givet ud.”
Her er projekterne
Her er listen over alle de 31 projekter, der har fået §18-midler i år:
- Amagerlænken – Aktivitetsgruppen
- Amagerlænken – Madgruppen
- Amagerlænken – Selvhjælpsgruppen
- Bedre Psykiatri Amager
- Besøgshund
- Blixen Klub Tårnby
- Børns Vilkår
- De Gamles Jul
- De Gamles Skovtur
- Døveforeningen af 1866
- Fibromyalgigruppen
- FitforKids
- Ildsjælene
- Kastrup Sogns Menighedspleje
- Kastrup Ældreklub
- Korsvejens Sogns Menighedspleje
- Kræftcafeen
- Lisbeth Klubben
- Matematikcenter
- Mænds Mødested, Tårnby
- Natteravnene
- OK Klubben
- Parkinson Klub Amagerland
- Red Maden
- Sprogcafeen i Tårnby
- Ældre Sagen – Café Livsglæde
- Ældre Sagen – Idé Caféen
- Ældre Sagen – Sorg og Livsmodgruppen
- Ældre Sagen – Arrangement for frivillige besøgsvenner
- Ældre Sagen – Musikarrangement
- Ældre Sagen – Vågetjenesten
Har du et projekt, du gerne vil søge om midler til?
Tidsfristen for at søge om §18-midler er hvert år 1. marts.
Sådan søger du om §18-midler til frivilligt socialt arbejde, herunder omsorgsklubber. [link til: Søg om tilskud (taarnby.dk)]