Nyd turen, spar penge og få optur over formindsket CO2-udledning og mindre trængsel på vejene.
Det er budskabet bag FDMs samkørselsapp Ta' Med. Når du kører sammen med andre betyder det færre biler på vejene og derved mindre udledning af CO2. I gennemsnit kan du spare 1,6 kilogram CO2 for hver 10 kilometer du kører sammen med andre.
Ta' Med appen
Tårnby Kommune har indgået en samarbejdsaftale med FDM, som har udviklet app'en Ta' Med. Ta' Med er tænkt som en app, der skal gøre det nemt for private bilister og passagerer at finde hinanden.
App'en gør det nemt at benytte samkørsel til og fra arbejde, når det passer dig. Samtidig giver Ta' Med mulighed for at kombinere offentlig transport med samkørsel ud fra destination, rejsemål og rejsetidspunkt.
Fordele ved at bruge Ta' Med
- Den samlede CO2 udledning mindskes, når der er færre biler på vejene.
- Du kan kombinere Ta' Med med offentlig transport
- Du kan selv vælge, hvem du vil køre sammen med
- Som fører kan du få dækket en del af udgiften til brændstof
- Du bestemmer selv, hvor ofte du vil bruge Ta' Med
- Trængslen på vejene bliver mindre, hvis flere kører sammen, og køretiden bliver kortere