Der er fokus på større begivenheder, som er med til at sætte Tårnby på landkortet, når vi torsdag den 22. september fra 15.30 til 18.30 holder vores årlige træf for kommunens erhvervsliv. Erhvervstræffet er for alle virksomheder, store som små, men da der er begrænsede pladser, sker tilmeldingen efter først til mølle.
Borgmester Allan S. Andersen siger forud for erhvervstræffet:
”Erhvervstræffet er en god anledning til at møde andre af Tårnbys virksomhed, og jeg synes, vi har fået sat et program sammen, som vil være interessant for alle, uanset virksomhedsstørrelse. Jeg håber på at se så mange som muligt at vores virksomheder.”
Der vil være flere oplæg på programmet.
Kim Fonager, der er Finance Director i Ferring Pharmaceuticals, fortæller om at flytte til Kastrup i et nyt og topmoderne byggeri.
Event Director Keith Lemmon fra koncertarrangørfirmaet Smash!Bang!Pow! fortæller om, hvordan koncerterne med Ed Sheeran i Øresundsparken blev til virkelighed.
Du kan også høre om Københavns Lufthavne A/S udviklingsplan, og hvordan Erhvervshus Hovedstaden kan hjælpe din virksomhed til vækst og udvikling.
Vi glæder os til at se dig.
Program for erhvervstræf 2022
- Borgmester Allan S. Andersen byder velkommen og fortæller nyt fra erhvervsfronten i Tårnby Kommune
- Ferring Pharmaceuticals flytter ind.
- Pause med let forfriskning
- Sådan kommer en verdensturné forbi Tårnby Kommune, ved Smash!Bang!Pow!
- Københavns Lufthavns udviklingsplan – hvad kommer der til at ske i lufthavnen på kort og længere sigt?
- Erhvervshus Hovedstaden er sat i verden for at hjælpe virksomheder til vækst og udvikling.
- Afrunding ved borgmester Allan S. Andersen
- Tak for i dag
Tid: torsdag den 22. september 2022, kl. 15.30 – 18.30
Sted: Clarion Hotel & Congress Copenhagen Airport, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup