Amagerhallen benyttes ikke længere til krisehjælp i forbindelse med skudepisoden i Field´s. I stedet henviser vi til Psykiatrisk Skadestue på Digevej og egen læge.
Du kan også ringe til akuttelefonen på 1813.
Har du set eller hørt noget, så kontakt politiet på 114.
Har du brug for at få oplevelsen bearbejdet, sidder Røde Kors Parat også klar til at tage imod dit opkald. Her er åbent mandag til fredag fra 10 til 15 på 35 29 96 60.
Du kan også ringe til Offerrådgivningen på 21 20 91 70.
Og til Børnetelefonen på 116 111.
Hold dig orienteret om situationen via Københavns Politi, og følg myndighedernes råd og vejledning.
Krisekommunikation til børn og unge i Tårnby
Vores SFO’er, klubber og sommeraktiviteter er åbne, og her vil der være stor opmærksom på alle de børn og unge der kommer. Der vil være fokus på at få talt med vores børn og unge om den voldsomme hændelse i forhold til børnenes alder, lytte og svare på spørgsmål.
Vores gadepladsmedarbejdere er på gaden hver aften og taler med de unge.
Dem, der bedst hjælper barnet i tiden umiddelbart efter, er de personer, som barnet har mest tillid til fx forældre, bedsteforældre, lærere eller venner. Se guide til at tale med børn og unge om skudepisoden (pdf)
Du kan læse mere om generelle råd til at hjælpe børn, der har været udsat for en voldsom hændelse her. (pdf)
Er der brug for yderligere støtte og hjælp
Hvis I oplever børn og unge, som er direkte berørt af episoden og stadig er meget påvirkede, kan I henvende jer til os i Tårnby Kommune. Vi har etableret et nødberedskab, som kan yde råd og vejledning samt har mulighed for at tilbyde samtaler til de børn, unge og forældre, der har brug for hjælp.
Reaktioner, som I skal være opmærksomme på, og hvor der kan være brug for hjælp:
Barnets/den unges efterreaktioner er stærke og vedvarende
- Barnet/den unge reagerer med kraftige selvbebrejdelser
- Barnet/den unge trækker sig fra venner og voksne
- Barnets/den unges væremåde ændres drastisk og vedvarende
- Barnet/den unge grubler konstant over det, der er sket
Kontakt Administrationen i Børne- og Familieafdelingen:
Tlf.nr.: 32 47 14 74