Tårnby Curlingklub tilbyder et aktivt fællesskab til handicappede og børn og unge med særlige behov.
Curlingklubben inviterer hver lørdag, klokken 11.00-12.00 til curling i klubben på Røllikevej nr. 3 – ”Kom og vær med, vi har fokus på det sjove, det sociale og på fællesskabet” siger næstformand i curlingklubben Kirsten Jensen og frivillig Tina Weber.
Man kan bare møde op, men husk varmt tøj, indendørs gummisko og evt. en cykelhjelm. Klubben står for resten af udstyret.
Det koster
- 0-12 år er gratis
- 13-21 år 400 kr om året
- 22-100 år 600 kr om året
For nærmere information kontakt Kirsten Jensen på telefon 20 40 00 35.
Find andre idrætstilbud
I Hovedstadsområdet er der mange forskellige idrætstilbud for børn og unge i skolealderen med særlig behov.
Få støtte til aktiviteter
Hvis man som forening vil hjælpe børn og unge med særlige behov og handicap til et aktivt foreningsliv kan man søge tilskud gennem ”Den Fælleskommunale handicapidrætspulje". Idrætspuljen er en økonomisk pulje på tværs af 15 kommuner i Hovedstadsområdet.
Som forening i en kommune under Den fælleskommunale Handicapidrætspulje kan I også få støtte og sparring om håndtering og træning af medlemmer med handicap eller andre særlige behov gennem Specialsport.dk.