Vi er i gang med en tilfredshedsundersøgelse for at udvikle kvaliteten af vores indsats, og vil gerne høre din mening, uanset om du er i kontakt med os som borger eller virksomhed.
Du kan give din mening til kende ved at besvare spørgeskemaet. Det tager kun få minutter at besvare skemaet.
Virksomheder modtager spørgeskemaet per e-mail. Hvis du er borger, modtager du skemaet i din e-boks. Er du fritaget fra e-boks, kan du hente et spørgeskema på papir i jobcentrets information. Her kan du også kan få hjælp til at besvare skemaet, hvis du har brug for det.
Borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret
Borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret er et af hovedsporene for Tårnby Kommunes Beskæftigelsesplan 2021. Borgere og virksomheder skal i højere grad opleve, at jobcentrets service matcher Tårnby Kommunes værdigrundlag, så servicen er effektiv, høflig og korrekt.