Vi undersøger trafikken
Teknisk Forvaltning vil i 2 perioder lave et forsøg med ensretning af Bjørnbaksvej. Formålet med forsøget er at undersøge trafikforholdene i krydset ved Bjørnbaksvej og Brønderslev Allé med henblik på at sikre bedre færdsel i krydset samt vurdere trafikfordelingen på Bjørnbaksvej.
Undersøgelsen er opdelt i 2 etaper. Vi gør opmærksom på, at der kan komme ændringer i perioderne.
Etape 1
Vi ensretter færdslen i nordgående retning fra Brønderslev Allé til Løjtegårdsvej.
Periode
Fra 29. november 2021 til og med 24. december 2021.
Etape 2
Vi ensretter færdslen i sydgående retning fra Løjtegårdsvej til Brønderslev Allé.
Periode
Fra 10. januar 2022 til og med 4. februar 2022.