Tårnby Kommunes Jobcenter har i den seneste uge været i vælten efter jobcenterchefens afgang. Det har skabt utryghed og usikkerhed blandt jobcentrets personale.
For med det samme at skabe øget tryghed og arbejdsro for jobcentrets personale og en helt klar arbejdsdeling i forhold til den igangværende undersøgelse, indføres der med virkning fra dags dato nogle justeringer af ledelsesforholdene omkring jobcentret.
Flemming Larsen, der er ansat som socialcenterchef i kommunen, og er kendt som en dygtig, erfaren og meget vellidt leder, konstitueres som jobcenterchef. Han får i denne rolle direkte reference til kommunaldirektør Morten Winge.
Denne nye midlertidige konstruktion løber et halvt år frem for at understøtte kontinuitet i hverdagen for jobcentrets medarbejdere.